lørdag den 31. oktober 2009

Røde Randa

Frustreret over 10 års borgerligt styre? Ja!!

Man privatiserede profitten, og nu har man nationaliseret tabet/gælden.

En del af deres slogan's gennem årene:
Mere miljø for færre penge.
Skattestop og mere velfærd.
Bedre ældrepleje med samme personale.
Bedre behandling på de offentlige sygehuse og flere læger og sygeplejersker til de private.
Mere demokrati i færre kommuner.
Bedre lokalstyre uden amter og i regioner uden indflydelse.

Der er vist lukket ca. 170 biblioteker.
Skoler og andre offentlige institutioner forfalder.
Besparelserne på landets infrastruktur ligner en "nedsmeltning" - og kommende generationer skal betale prisen.

Og vi er i krig - igen!
Jeg vil gerne vide "målet" med krigen!

Forsvarsministeren har stadig ikke styr på "sine tropper".
Integrationsministeren vildleder Folketinget.
Statsministeren har haft rod i sine bilag.
Tidligere vicestatsminister - der satte den alternative energiforskning i stå - har utallige gange haft ulovlig omgang med skydevåben.
Den nuværende vicestatsminister snød med vederlagsreglerne i Folketinget - og senere forkludrede hun politi-reformen.
Tidligere statsminister og nu Nato-generalsekretær blev grebet i kreativ bogføring.
Formanden for Folketinget - landets fornemmeste post - har gennem årene ........

Hvad er det for et land, jeg har været med til at udvikle?
Stolt er jeg ikke!

farvel til Suzukien

I dag - sidste dag i oktober - blev Suzukien solgt.



Med i prisen var en grønlænder-pagaj på 200 cm, som Jan (den nye ejer af Wee'en) laver.
Han har selv bygget en smuk og let "grønlænderkajak" af træ, så han kan bare det der.
Pagaj'en vil jeg have med som reserve - min brugs-pagaj er på 222 cm og er en "storfanger" - der skal ligge på fordækket.

I øvrigt har jeg det rigtig godt med, at det blev Jan, der "fik" DL 650'eren.
Han er en del af vennekredsen omkring Mads, og jeg kender ham som en dejlig, dygtig og fair mand.
Han vil formentlig skille maskinen ad i "atomer" og bygge den op igen, så den står som ny.



Men det var vemodigt at sige "farvel".

mandag den 12. oktober 2009

Zen-tilstanden

Nu er det oktober i 2009, og min Suzuki DL 650 V Strom er endnu ikke solgt, selv om prisen efterhånden er i bund.

Så det ser ud til, at mit MC-liv her i Europa slet ikke slut - og det er måske ikke så ringe endda.
Mit nye liv med havkajak - 40 timer i cockpittet til nu - viser i hvert fald tydeligt, at Zen-tilstanden ligger mange mange timer væk - men den kommer vel ad åre.

Med rejser på MC og med vandrestøvler er jeg bare "bevægelsen" - jeg er "maskinen" og "støvlerne" - det jeg kalder "zen-tilstanden".
Men jeg har jo også levet på motorcykler og med rygsæk i mange år.

Tålmodighed - pr.jensen! - Følelsen "Zen" kommer om en del år i forbindelse med havkajakken.
"MC"'en og "støvlerne" kan jo så i "pausen" udfylde tomrummet/behovet.

Uden Zen-fornemmelsen med jævne mellemrum er mit liv fattigt.