WD var Karen Blixens far.
En drømmer ved højlys dag, en særling og original, hvis væsen var lidt løst sammentømret.
Der var uro i hans blod.
Han havde et eventyr-temperament.
Det ustadige i hans væsen fristede ham i en række år bestandigt ud.
..det urolige, midtpunkts-flydende hos ham, der gjorde det vanskeligt for ham at holde ret længe ud på èt sted.
...... drømmerens hang til ensomhed......
Han søgte helbredelse for sit sinds mangel på ligevægt ved nu og da at isolere sig.
... han var adspredt-.
Det er næsten for tæt på.
lørdag den 30. januar 2010
Citat fra Beryl Markham
En eller anden med sans for småkynisme sagde engang noget i retning af: "man kan leve længe uden at lære".
Men jeg har nu lært nogle ting.
Jeg har lært, at hvis man skal forlade et sted, hvor man har levet, og som man har elsket, og hvor hele ens fortid har dybe rødder, så skal man gøre det på den hurtigste måde , man kan.
Aldrig vende om og aldrig tro, at en time, man husker, er en bedre time, blot fordi den er død.
Forgangne år forekommer sikre, overvundne, mens fremtiden befinder sig i en sky, der virker frygtindgydende på afstand.
Skyen forsvinder, efterhånden som man trænger ind i den.
Dette har jeg lært, men som alle andre, lærte jeg det sent.
Men jeg har nu lært nogle ting.
Jeg har lært, at hvis man skal forlade et sted, hvor man har levet, og som man har elsket, og hvor hele ens fortid har dybe rødder, så skal man gøre det på den hurtigste måde , man kan.
Aldrig vende om og aldrig tro, at en time, man husker, er en bedre time, blot fordi den er død.
Forgangne år forekommer sikre, overvundne, mens fremtiden befinder sig i en sky, der virker frygtindgydende på afstand.
Skyen forsvinder, efterhånden som man trænger ind i den.
Dette har jeg lært, men som alle andre, lærte jeg det sent.
Indlysende
Min erfaring fra mange års rejseri:
I ethvert land, der næsten er mennesketomt, er regelen "elsk din næste" ikke så meget en from formaning som en betingelse for overlevelse.
Hvis man møder nogen i vanskeligheder, standser man - en anden gang er det måske dem, der standser for èn selv.
En tanke: Er minder en rusgift?
I ethvert land, der næsten er mennesketomt, er regelen "elsk din næste" ikke så meget en from formaning som en betingelse for overlevelse.
Hvis man møder nogen i vanskeligheder, standser man - en anden gang er det måske dem, der standser for èn selv.
En tanke: Er minder en rusgift?
Religion igen
Koncentrat af mange timers tænkning:
De religiøse magthavere - bygger vel deres "kongeriger" på menneskelig usikkerhed.
- eller hvad?
De religiøse magthavere - bygger vel deres "kongeriger" på menneskelig usikkerhed.
- eller hvad?
Der er en vej
Werner Sprenger:
Der er en vej
som ingen går ad,
hvis du ikke går ad den.
Veje skabes
ved at vi går ad dem.
De mange uvejsomme,
ventende veje
overgroet af liv, der aldrig bliver levet.
Der er en vej,
som ingen går ad,
hvis ikke du går ad den;
Det er din vej,
en vej der bliver til,
når du går ad den.
Der er en vej
som ingen går ad,
hvis du ikke går ad den.
Veje skabes
ved at vi går ad dem.
De mange uvejsomme,
ventende veje
overgroet af liv, der aldrig bliver levet.
Der er en vej,
som ingen går ad,
hvis ikke du går ad den;
Det er din vej,
en vej der bliver til,
når du går ad den.
Kontemplation
Kontemplation - denne specielle øvelse efter bestemte regler - er simpelthen den rituelle glæde over den dybtfølte iagttagelse af det, som sker i nuet - kontinuerligt - fra det ene øjeblik til det andet.
Status her i januar 2010
Jeg savner ro.
Jeg søger ensomheden, men lider under den; jeg skyr andres selskab, men længes efter samvær.
Du vil have en kvinde, vil du ikke?
Vil du ikke have alt det, der følger med?
Scener, hysteri, falske beskyldninger, temperament?
I modsætning til de fleste mennesker er det kun døden, der kan slå mig ihjel.
Jeg har en ubehagelig følelse af, at alle de prægtige gode råd, jeg har til andre, er destilleret af den bitre mæske af alle mine fejltagelser - med en forfriskende tilsætning af de nye fejltagelser, jeg er i færd med at begå.
Jeg føler mig som en rastløs trækfugl, der kun er lykkelig og rolig indeni, når jeg er på farten.
Darwin skriver i "Menneskets afstamning", at trækinstinktet i visse fugle er stærkere end moderinstinktet - at en moder hellere vil forlade sine unger i reden end gå glip af sin aftale om den lange rejse sydpå.
En lille trøst for mig burde det være, at jeg dog kun er far, farfar, svigerfar, ven, elsker, bekendt.
Jeg hæger mig fast i, at de fleste store læremestre har sagt, at mennesket oprindelig var en vandrer i den "golde brændende ørken" - og at det for at genfinde sin menneskelighed må frigøre sig for sine bindinger og begive sig af sted.
Jeg søger ensomheden, men lider under den; jeg skyr andres selskab, men længes efter samvær.
Du vil have en kvinde, vil du ikke?
Vil du ikke have alt det, der følger med?
Scener, hysteri, falske beskyldninger, temperament?
I modsætning til de fleste mennesker er det kun døden, der kan slå mig ihjel.
Jeg har en ubehagelig følelse af, at alle de prægtige gode råd, jeg har til andre, er destilleret af den bitre mæske af alle mine fejltagelser - med en forfriskende tilsætning af de nye fejltagelser, jeg er i færd med at begå.
Jeg føler mig som en rastløs trækfugl, der kun er lykkelig og rolig indeni, når jeg er på farten.
Darwin skriver i "Menneskets afstamning", at trækinstinktet i visse fugle er stærkere end moderinstinktet - at en moder hellere vil forlade sine unger i reden end gå glip af sin aftale om den lange rejse sydpå.
En lille trøst for mig burde det være, at jeg dog kun er far, farfar, svigerfar, ven, elsker, bekendt.
Jeg hæger mig fast i, at de fleste store læremestre har sagt, at mennesket oprindelig var en vandrer i den "golde brændende ørken" - og at det for at genfinde sin menneskelighed må frigøre sig for sine bindinger og begive sig af sted.
Abonner på:
Opslag (Atom)
