Ofte har jeg syntes, at det var et helvede at se mig selv, som jeg virkelig er.
Men når jeg så har gjort det, har jeg alligevel fået det en del bedre.
Jeg kan blive led ved, at jeg er fuld af gentagelser - og har så få originale tanker.
At jeg gentager det, andre siger - og at jeg somme tider bilder mig ind, at jeg selv har fundet på det.
Og hvordan jeg ofte lytter til folk, der siger ting, jeg har hørt hundrede gange før.
Et langt livs erfaring har da lært mig, at hvis jeg bare lever på overfladen af mig selv - med lukkede døre til mit dybere jeg - så bliver jeg deprimeret, stresset, aggressiv, nervøs og gold.
Der er altid brug for, at jeg åbner op for impulserne fra det ubevidste - så det trænger ind i mit hverdagsliv.
Det gør det rigere og mere skabende.
Jeg har for ofte haft følelsen af, at livet glider forbi mig - at jeg ikke får ordentlig tag i det - at jeg ikke er helt "til stede".
Men heldigvis har jeg da også følt, hvor dejligt det er bare at "være" i øjeblikket - de tidløse nu'er.
Hvor jeg forstår, at hvert øjeblik er sandt!
Jeg tror det var Jung, der skrev om at "være herre i vort eget hus" - noget med at man ikke skal hænge fast i (og være drevet af) ubevidste komplekser og besættelser.
At man skal lade være med at være offer for en "programmering", som man ikke kender!
Måske er det forklaringen på, at jeg ofte længes.
Jeg ved ikke efter hvad - jeg længes bare!
Måske er virkeligheden det værste, jeg ved.
Citat fra NN:
Du er forvist til mørkets stepper, hvor du vandrer om og hyler mod den døde måne, traver formålsløst fra hvidt til hvidt, søger helt ude ved tundraens rand efter noget du har mistet for længe siden, men du har glemt, hvad det er, du har mistet og hvorfor.
mandag den 8. juni 2009
onsdag den 3. juni 2009
Kloge ord til jer i parforhold.
Et parforhold er et skaberværk!
Det skabes på samme måde som et digterværk eller en symfoni.
Engagementet, tålmodigheden og kravet til ærlighed er det samme.
Således er det også med glæden over at skabe.
Skabelsesprocessen er målet i sig selv.
Hvis man tror skaberværket er færdigt, er det dødt!
Jeg tror nok, at det var ord fra Jan Lockert.
Det skabes på samme måde som et digterværk eller en symfoni.
Engagementet, tålmodigheden og kravet til ærlighed er det samme.
Således er det også med glæden over at skabe.
Skabelsesprocessen er målet i sig selv.
Hvis man tror skaberværket er færdigt, er det dødt!
Jeg tror nok, at det var ord fra Jan Lockert.
Der var den!!
Ha! - så fandt jeg ordene omkring religion.
Definition af religion: "Ultimativ mening".
Regler og dogmer fungerer jo bedst på steder, hvor "i morgen ligner i går" - og det er vel religionerne i en nøddeskal - altså at de er statiske.
Definition af religion: "Ultimativ mening".
Regler og dogmer fungerer jo bedst på steder, hvor "i morgen ligner i går" - og det er vel religionerne i en nøddeskal - altså at de er statiske.
Og hvad så?
Jeg har lige læst, at jeg indeholder 10000000000000000000000000 (10 i 25.) atomer, der er knyttet sammen til 1000000000000(10 i 12.) levende celler, hvoraf de 100000000000(10 i 11.) udgør min hjerne - og 10000000000 (10 i 10.) af dem sidder i min hjernebark.
Jamen...... - der er da muligheder!!
Måske indgår jeg i morfologisk resonans med andre her på kloden.
Jamen...... - der er da muligheder!!
Måske indgår jeg i morfologisk resonans med andre her på kloden.
Kaos
Der er jævnligt kaos i mit sind!
For at berolige mig selv og finde langmodigheden frem forstiller jeg mig, at kaos har fraktal struktur.
En fraktal figur har den egenskab, at dens rand er så kompliceret opbygget, at omkredsen er uendelig stor - på trods af at figuren selv har et endeligt areal.
Forstørrer man fraktalens rand op mere og mere, viser der sig efterhånden flere og flere detaljer, der er kopier af større strukturer i fraktalen.
Så hvis jeg siver med ind i "fraktalen" er langmodigheden påkrævet - ellers går det galt!
De troende kan jo trøste sig med, at "kaos er nabo til Gud".
Vi andre må forsøge at leve på den tærskel, hvor fremtiden er nu - hvor savnene er mange og lyset skiftevis er skærende og - væk.
For at berolige mig selv og finde langmodigheden frem forstiller jeg mig, at kaos har fraktal struktur.
En fraktal figur har den egenskab, at dens rand er så kompliceret opbygget, at omkredsen er uendelig stor - på trods af at figuren selv har et endeligt areal.
Forstørrer man fraktalens rand op mere og mere, viser der sig efterhånden flere og flere detaljer, der er kopier af større strukturer i fraktalen.
Så hvis jeg siver med ind i "fraktalen" er langmodigheden påkrævet - ellers går det galt!
De troende kan jo trøste sig med, at "kaos er nabo til Gud".
Vi andre må forsøge at leve på den tærskel, hvor fremtiden er nu - hvor savnene er mange og lyset skiftevis er skærende og - væk.
Letsindighed
Livet er vel sådan, at de fleste ting, der vækker vor glæde, er ufornuftige.
Derfor skal man høre på alle råd og advarsler med let sind - altså letsindighed!
Men propagandaens mekanismer er stadig magtfulde!
Den mand, der før i tiden hver dag var kommet ind i en kiosk for at købe en pakke cigaretter - og så med hviskende stemme bad om en pakke kondomer - han går i dag ind i kiosken og køber en pakke kondomer og beder dernæst med hviskende stemme om en pakke cigaretter.
"Kvinden under solen" er i øvrigt et godt udtryk!
Derfor skal man høre på alle råd og advarsler med let sind - altså letsindighed!
Men propagandaens mekanismer er stadig magtfulde!
Den mand, der før i tiden hver dag var kommet ind i en kiosk for at købe en pakke cigaretter - og så med hviskende stemme bad om en pakke kondomer - han går i dag ind i kiosken og køber en pakke kondomer og beder dernæst med hviskende stemme om en pakke cigaretter.
"Kvinden under solen" er i øvrigt et godt udtryk!
mandag den 1. juni 2009
En sikker fremtid
Grusomt!!
Intet er vel mere velegnet til at tage livet af den eventyrlystne ånd end en sikker fremtid!
For mig er det en stor glæde at opleve en altid foranderlig horisont - hver dag at opleve en ny og anderledes sol!
Intet er vel mere velegnet til at tage livet af den eventyrlystne ånd end en sikker fremtid!
For mig er det en stor glæde at opleve en altid foranderlig horisont - hver dag at opleve en ny og anderledes sol!
Strøtanke - 01
Sådan er livet.
Sådan er næsten alle menneskers liv.
Man kryber udenom, man indretter sig.
Man har sin lille fejhed i hælene som en skødehund.
Man klør den i nakken, opdrager den og knytter sig til den.
Sådan er livet!
Nogle er modige og nogle indretter sig.
Det er langt mindre anstrengende at indrette sig ...
Jeg foretrækker at se dig lide lige nu - i stedet for en lille smule resten af livet.
Jeg har set folk lide en lille smule - bare en lille smule - men lige netop nok til at gå glip af det hele. ----- alt det for at ende dèr!
Sådan er næsten alle menneskers liv.
Man kryber udenom, man indretter sig.
Man har sin lille fejhed i hælene som en skødehund.
Man klør den i nakken, opdrager den og knytter sig til den.
Sådan er livet!
Nogle er modige og nogle indretter sig.
Det er langt mindre anstrengende at indrette sig ...
Jeg foretrækker at se dig lide lige nu - i stedet for en lille smule resten af livet.
Jeg har set folk lide en lille smule - bare en lille smule - men lige netop nok til at gå glip af det hele. ----- alt det for at ende dèr!
Hyldest til Bent
Min gamle ven Bent Jensen i Rask Mølle levede efter princippet:
Kan du ikke sige noget godt om XX, så hold din kæft!
Kan du ikke sige noget godt om XX, så hold din kæft!
Selverkendelse - 02
Jeg har lært lektien.
Ikke den om tilgivelse - jeg tilgiver intet!
Heller ikke den om stoisk kapitulation - havde jeg kapituleret, ville jeg nu være en nedbrudt mand - et genfærd på ben - med en pibe i den ene hånd og en flaske whisky i den anden.
Det var heller ikke en lektion i had - man kan ikke hade sin skæbne.
Den lektie, jeg har lært, er at acceptere - ikke med føjelighed - men med forståelse.
Jeg har kort sagt lært at affinde mig med det uundgåelige!
Ikke den om tilgivelse - jeg tilgiver intet!
Heller ikke den om stoisk kapitulation - havde jeg kapituleret, ville jeg nu være en nedbrudt mand - et genfærd på ben - med en pibe i den ene hånd og en flaske whisky i den anden.
Det var heller ikke en lektion i had - man kan ikke hade sin skæbne.
Den lektie, jeg har lært, er at acceptere - ikke med føjelighed - men med forståelse.
Jeg har kort sagt lært at affinde mig med det uundgåelige!
smukt digt
Du skal samle på smil
du skal gå de hundrede tusinde mil
for at plukke hvert solstrejf
fra hvert et sted
af venlighed, varme
af godhed og fred.
Du skal samle en sum
i dit sind, i din himmel, det hvælvede rum,
af alt hvad der strømmer
fra lindrende hånd
af kærlighed, smil
af skønhed og ånd.
Når engang du skal dø
vil der sprænges en kapsel og tusinde frø
vil af vindene
spredes ud over jord.
Der står dine smil
og det smukke - og gror.
du skal gå de hundrede tusinde mil
for at plukke hvert solstrejf
fra hvert et sted
af venlighed, varme
af godhed og fred.
Du skal samle en sum
i dit sind, i din himmel, det hvælvede rum,
af alt hvad der strømmer
fra lindrende hånd
af kærlighed, smil
af skønhed og ånd.
Når engang du skal dø
vil der sprænges en kapsel og tusinde frø
vil af vindene
spredes ud over jord.
Der står dine smil
og det smukke - og gror.
For mig passer det, at ..
Hun vil demontere dig stykke for stykke ... de demonterer for evigt voksne mænds mekanismer med en trækning, et blik eller et simpelt ord.
De slår dig ihjel, og du går bare videre uden at vide, at du er død.
De slår dig ihjel, og du går bare videre uden at vide, at du er død.
Forsvar for alle os, der ...
Ulykkelig .... på grund af livet, der aldrig gør det, man beder det om.
Og det hjælper ikke at gøre sig umage!
Whaw - sikke et par sætninger!
Man taler altid om, hvor hårdt det er for den, der bliver tilbage - men har du nogensinde tænkt over, hvordan det er for den, der går?
Hvor hårdt det er for dem, der er skyld i andres ulykke?
De, der bliver tilbage, har man medlidenhed med, og man trøster dem - men hvad med dem, der går?
Det mod, der skal til, for hver morgen at se sig i spejlet og klart og tydeligt spørge sig selv: "Har jeg ret til at tage fejl"?
Modet til at se sit liv i øjnene - ikke at se noget, der passer, noget harmonisk.
Modet til at ødelægge det hele, smadre det .... af egoisme?
Er det ren egoisme? ... hvad er det så? Overlevelsesinstinktet? Klarsyn? Angst for døden?
Modet til at gøre oprør. Bare èn gang i livet. At konfrontere sig - med sig selv. Helt alene - omsider.
Og det hjælper ikke at gøre sig umage!
Whaw - sikke et par sætninger!
Man taler altid om, hvor hårdt det er for den, der bliver tilbage - men har du nogensinde tænkt over, hvordan det er for den, der går?
Hvor hårdt det er for dem, der er skyld i andres ulykke?
De, der bliver tilbage, har man medlidenhed med, og man trøster dem - men hvad med dem, der går?
Det mod, der skal til, for hver morgen at se sig i spejlet og klart og tydeligt spørge sig selv: "Har jeg ret til at tage fejl"?
Modet til at se sit liv i øjnene - ikke at se noget, der passer, noget harmonisk.
Modet til at ødelægge det hele, smadre det .... af egoisme?
Er det ren egoisme? ... hvad er det så? Overlevelsesinstinktet? Klarsyn? Angst for døden?
Modet til at gøre oprør. Bare èn gang i livet. At konfrontere sig - med sig selv. Helt alene - omsider.
Selverkendelse - 01
Jeg kan vel betegnes som en ensom lykkejæger, der rakker Jorden rundt på må og få - i en søgen efter noget, jeg ikke ved hvad er.
Jeg er typen, der altid ønsker at være et andet sted end der, hvor jeg er.
Jeg nyder nuet, men drømmer om en tilværelse i ødemarken, hvor luften er klar og ren, og hvor der er fred, ro og uspolerethed.
Men jeg længes også efter mennesker, anarki og spændingen ved det uforudsigelige.
Jeg er typen, der altid ønsker at være et andet sted end der, hvor jeg er.
Jeg nyder nuet, men drømmer om en tilværelse i ødemarken, hvor luften er klar og ren, og hvor der er fred, ro og uspolerethed.
Men jeg længes også efter mennesker, anarki og spændingen ved det uforudsigelige.
Psykologiske fælder - for mig.
At stole for meget på mine første indskydelser.
At jeg bliver ved med at blive ved.
At jeg værner om mine tidligere beslutninger.
At se, hvad jeg ønsker at se.
At stille de forkerte spørgsmål.
At være for sikker på mig selv.
At jeg fokuserer på dramatiske begivenheder.
Ikke at tage hensyn til relevant information.
At jeg tilpasser sandsynligheder og vurderinger.
At jeg ser mønstre, hvor der ingen er.
Jeg burde
Sætte spørgsmålstegn ved indskrænkninger.
Være mere ambitiøs.
Tænke mere selv.
Lære af mine erfaringer.
Bede andre om forslag.
Give min underbevidsthed tid til at virke.
Lede efter alternativer.
Måske forestille mig, at jeg skal råde en anden, som har et problem, der er identisk med mit.
Det er klart, at det jeg søger, ikke findes.
Jeg skal selv skabe det!
Oluf Høst har sagt: "At gøre hvad du er bange for, det er at leve".
At jeg bliver ved med at blive ved.
At jeg værner om mine tidligere beslutninger.
At se, hvad jeg ønsker at se.
At stille de forkerte spørgsmål.
At være for sikker på mig selv.
At jeg fokuserer på dramatiske begivenheder.
Ikke at tage hensyn til relevant information.
At jeg tilpasser sandsynligheder og vurderinger.
At jeg ser mønstre, hvor der ingen er.
Jeg burde
Sætte spørgsmålstegn ved indskrænkninger.
Være mere ambitiøs.
Tænke mere selv.
Lære af mine erfaringer.
Bede andre om forslag.
Give min underbevidsthed tid til at virke.
Lede efter alternativer.
Måske forestille mig, at jeg skal råde en anden, som har et problem, der er identisk med mit.
Det er klart, at det jeg søger, ikke findes.
Jeg skal selv skabe det!
Oluf Høst har sagt: "At gøre hvad du er bange for, det er at leve".
Lige nu!
I øjeblikket er jeg som et sejl, der hænger slapt.
Jeg venter på vinden!
Når den kommer, skal den fanges.
Eller har jeg taget sejlet ned, fordi det var stormvejr?
Der må nu altid vente endnu et eventyr et sted forude - Carpe Diem!
Jeg venter på vinden!
Når den kommer, skal den fanges.
Eller har jeg taget sejlet ned, fordi det var stormvejr?
Der må nu altid vente endnu et eventyr et sted forude - Carpe Diem!
Uddrag fra "Te i den blå sofa"
"Anoushka blev født som enegænger.
Da hun blev voksen, mødte hun mænd og havde affærer med nogle af dem.
Men der var ikke så meget som èn eneste, der forstod at leve sammen med hende.
De kendte ikke forskel på at være alene og være ensom.
De forstod ikke, hvordan de aldrig måtte give hende indtryk af, at hendes liv blev skåret i små stykker og serveret morgen, middag og aften for den mand, hun var sammen med.
De forstod ikke, hvordan hun kunne sige, at hun ikke ville dele hus med en mand, men længtes efter at dele seng med ham, hun var vild med.
Én, der kunne fortælle hende, at hun var smuk, og som rørte ved hende uden at spørge om lov og uden at tvivle.
Èn, der talte med andre i baren, og når han havde tøj på, kun gav hende hånden - men sin sjæl, når han øjeblikket senere kneppede hende i en gyde.
Hun hadede, når hendes elsker kyssede hende goddag eller farvel.
Hun ønskede intet fra ham, når han ikke var inde i hende.
Da hun blev voksen, mødte hun mænd og havde affærer med nogle af dem.
Men der var ikke så meget som èn eneste, der forstod at leve sammen med hende.
De kendte ikke forskel på at være alene og være ensom.
De forstod ikke, hvordan de aldrig måtte give hende indtryk af, at hendes liv blev skåret i små stykker og serveret morgen, middag og aften for den mand, hun var sammen med.
De forstod ikke, hvordan hun kunne sige, at hun ikke ville dele hus med en mand, men længtes efter at dele seng med ham, hun var vild med.
Én, der kunne fortælle hende, at hun var smuk, og som rørte ved hende uden at spørge om lov og uden at tvivle.
Èn, der talte med andre i baren, og når han havde tøj på, kun gav hende hånden - men sin sjæl, når han øjeblikket senere kneppede hende i en gyde.
Hun hadede, når hendes elsker kyssede hende goddag eller farvel.
Hun ønskede intet fra ham, når han ikke var inde i hende.
Har lige set TV-avis
og igen:
Aldrig nogle drømme om at skabe et bedre samfund for de fleste.
.... altid noget om at straffe, revse og rage til sig på bekostning af andre.
Jeg synes samfundsdebatten i dag er lidt sølle!
Aldrig nogle drømme om at skabe et bedre samfund for de fleste.
.... altid noget om at straffe, revse og rage til sig på bekostning af andre.
Jeg synes samfundsdebatten i dag er lidt sølle!
Choosing the Right Pand
er titlen på en af Robert Franks bøger.
Det handler om at vælge sig en dam, hvor man kan være en relativ stor og glad frø.
Ikke om om at finde den størst mulige dam, hvor man så bare er en lille-bitte frø.
Hellere være en glad frø i en lille dam, end en sur frø i en stor dam.
Det handler om at vælge sig en dam, hvor man kan være en relativ stor og glad frø.
Ikke om om at finde den størst mulige dam, hvor man så bare er en lille-bitte frø.
Hellere være en glad frø i en lille dam, end en sur frø i en stor dam.
Abonner på:
Opslag (Atom)
