Da min far døde - jeg var 15 år - solgte min mor købmandsforretningen, og vi flyttede til en lejlighed i det nordlige Randers - min mor, min lillebror og jeg (Ulla var flyttet hjemmefra).
Ejendommen havde 4 lejligheder, og underboen var en familie med far, mor og 3 børn.
Den ældste søn Peter blev min gode ven.
Vi var jævnaldrende - han var i lære som maskinarbejder og jeg gik på Randers Statsskole.
Hans far blev min "reservefar" - altid varm og nærværende og givende.
Eksempelvis: Fra Peter fik kørekortet som 18-årig lånte vi ofte faderens gamle Renault og kørte til Harzen i weekend'er - bare for turen og for at overnatte i bjergene under regnslag med brød og vin. Ellers vandrede vi overalt i omegnen af Randers - ofte med start kl. 04.00.
Faderen spiste løg, som vi andre spiste æbler - og så gik han ofte lange ture om aftenen og natten pga. søvnløshed.
En meget speciel, men varm mand.
Han var værkfører.
Ballonen revnede, da jeg var 18 år.
Han blev taget i at sælge "sort" fra virksomheden - underslæb - og han blev fængslet for en længere periode.
Forklaringen var, at han havde en elskerinde - og barn med hende - så økonomien slog ikke til.
2 familier! - nattevandreriet havde sin årsag.
Familien var i chock.
Peter tog til Færøerne og drak sig "ned i hullet" - jeg har ikke siden set ham.
Moderen og de 2 andre børn forlod Randers - men svigtede ikke manden - senere begyndte de et nyt liv i det sydlige Jylland.
Jeg svigtede - og det har pint mig siden!
Jeg mandede mig aldrig op til at blive fast besøgende i fængslet - ja, jeg besøgte ham aldrig.
Hele hans "bedrageri" havde jo intet med mig at gøre - for mig havde han bare "været der".
Men jeg var der ikke, da jeg kunne have været noget for ham.
Usselt!
mandag den 2. november 2009
Igen den samme oplevelse
Få år efter, at Østeuropa var sluppet fri af kommunismens jerngreb, kom jeg efter 4 ugers vandring i det nordlige Skandinavien ud af Rago Nationalpark.
5 km derfra kommer hovedvejen ned gennem Norge og ca. 10 km længere mod syd ligger Fauske, hvorfra jernbanenettet i Norge begynder.
Jeg var noget slidt og meget sulten, så lysten til at gå de sidste 10 km langs hovedvejen til Fauske var der ikke. Og det var hen på dagen.
Frem med tommelfingeren!
Den næste halve time passerede den ene store - og halvtomme - bil mig efter den anden.
Så kom der en faldefærdig bus fra det nye og frie Tjekkoslovakiet - og den stoppede selvfølgelig.
Bussen var fyldt til bristepunktet med glade tjekkere, der var på deres 1. rejse i Vesten - og kun rejselederen kunne engelsk.
Man rykkede endnu mere sammen, og ind kom rygsækken og jeg.
De ville selvfølgelig høre om mig og min tur, så der var glæde og lydhørhed, hver gang rejselederen oversatte min forklaring.
Og jeg blev ikke "sat af" i Fauske - nej de kørte rundt, til de fandt vandrerhjemmet, så jeg ikke skulle gå mere.
Så igen en slags bekræftelse på, at folk der har lidt er meget hjælpsomme og imødekommende - og folk der har meget ofte er ......
Om at vælge - og betale prisen
Jeg var midt i 20'erne, da jeg mødte min 1. kones svigerindes forældre.
Allerede da - og gennem de følgende år - var de et godt pejlemærke for mig ang. det at satse, at vælge og betale prisen.
De boede i København, og han var direktør i Esso-koncernen og meget vellønnet.
Deres store lidenskab var klassisk musik, og highlightet var koncerterne i Salzburg og Wien.
Dagligdagen var sparsommelig - mindre lejlighed, ingen bil, enkel livsstil - for at kunne "fyre den af" èn gang om året med togrejsen til "de store koncerter" og ophold i den klassiske musiks højborg.
Jeg mødte dem stort set kun én gang om året, og vi var slet ikke på bølgelængde, men fra min side var det i begyndelsen undren, senere dyb respekt.
De har sat et solidt mærke i min sjæl.
lørdag den 31. oktober 2009
Røde Randa
Frustreret over 10 års borgerligt styre? Ja!!
Man privatiserede profitten, og nu har man nationaliseret tabet/gælden.
En del af deres slogan's gennem årene:
Mere miljø for færre penge.
Skattestop og mere velfærd.
Bedre ældrepleje med samme personale.
Bedre behandling på de offentlige sygehuse og flere læger og sygeplejersker til de private.
Mere demokrati i færre kommuner.
Bedre lokalstyre uden amter og i regioner uden indflydelse.
Der er vist lukket ca. 170 biblioteker.
Skoler og andre offentlige institutioner forfalder.
Besparelserne på landets infrastruktur ligner en "nedsmeltning" - og kommende generationer skal betale prisen.
Og vi er i krig - igen!
Jeg vil gerne vide "målet" med krigen!
Forsvarsministeren har stadig ikke styr på "sine tropper".
Integrationsministeren vildleder Folketinget.
Statsministeren har haft rod i sine bilag.
Tidligere vicestatsminister - der satte den alternative energiforskning i stå - har utallige gange haft ulovlig omgang med skydevåben.
Den nuværende vicestatsminister snød med vederlagsreglerne i Folketinget - og senere forkludrede hun politi-reformen.
Tidligere statsminister og nu Nato-generalsekretær blev grebet i kreativ bogføring.
Formanden for Folketinget - landets fornemmeste post - har gennem årene ........
Hvad er det for et land, jeg har været med til at udvikle?
Stolt er jeg ikke!
Man privatiserede profitten, og nu har man nationaliseret tabet/gælden.
En del af deres slogan's gennem årene:
Mere miljø for færre penge.
Skattestop og mere velfærd.
Bedre ældrepleje med samme personale.
Bedre behandling på de offentlige sygehuse og flere læger og sygeplejersker til de private.
Mere demokrati i færre kommuner.
Bedre lokalstyre uden amter og i regioner uden indflydelse.
Der er vist lukket ca. 170 biblioteker.
Skoler og andre offentlige institutioner forfalder.
Besparelserne på landets infrastruktur ligner en "nedsmeltning" - og kommende generationer skal betale prisen.
Og vi er i krig - igen!
Jeg vil gerne vide "målet" med krigen!
Forsvarsministeren har stadig ikke styr på "sine tropper".
Integrationsministeren vildleder Folketinget.
Statsministeren har haft rod i sine bilag.
Tidligere vicestatsminister - der satte den alternative energiforskning i stå - har utallige gange haft ulovlig omgang med skydevåben.
Den nuværende vicestatsminister snød med vederlagsreglerne i Folketinget - og senere forkludrede hun politi-reformen.
Tidligere statsminister og nu Nato-generalsekretær blev grebet i kreativ bogføring.
Formanden for Folketinget - landets fornemmeste post - har gennem årene ........
Hvad er det for et land, jeg har været med til at udvikle?
Stolt er jeg ikke!
farvel til Suzukien
I dag - sidste dag i oktober - blev Suzukien solgt.
Med i prisen var en grønlænder-pagaj på 200 cm, som Jan (den nye ejer af Wee'en) laver.
Han har selv bygget en smuk og let "grønlænderkajak" af træ, så han kan bare det der.
Pagaj'en vil jeg have med som reserve - min brugs-pagaj er på 222 cm og er en "storfanger" - der skal ligge på fordækket.
I øvrigt har jeg det rigtig godt med, at det blev Jan, der "fik" DL 650'eren.
Han er en del af vennekredsen omkring Mads, og jeg kender ham som en dejlig, dygtig og fair mand.
Han vil formentlig skille maskinen ad i "atomer" og bygge den op igen, så den står som ny.
Men det var vemodigt at sige "farvel".
mandag den 12. oktober 2009
Zen-tilstanden
Nu er det oktober i 2009, og min Suzuki DL 650 V Strom er endnu ikke solgt, selv om prisen efterhånden er i bund.
Så det ser ud til, at mit MC-liv her i Europa slet ikke slut - og det er måske ikke så ringe endda.
Mit nye liv med havkajak - 40 timer i cockpittet til nu - viser i hvert fald tydeligt, at Zen-tilstanden ligger mange mange timer væk - men den kommer vel ad åre.
Med rejser på MC og med vandrestøvler er jeg bare "bevægelsen" - jeg er "maskinen" og "støvlerne" - det jeg kalder "zen-tilstanden".
Men jeg har jo også levet på motorcykler og med rygsæk i mange år.
Tålmodighed - pr.jensen! - Følelsen "Zen" kommer om en del år i forbindelse med havkajakken.
"MC"'en og "støvlerne" kan jo så i "pausen" udfylde tomrummet/behovet.
Uden Zen-fornemmelsen med jævne mellemrum er mit liv fattigt.
Så det ser ud til, at mit MC-liv her i Europa slet ikke slut - og det er måske ikke så ringe endda.
Mit nye liv med havkajak - 40 timer i cockpittet til nu - viser i hvert fald tydeligt, at Zen-tilstanden ligger mange mange timer væk - men den kommer vel ad åre.
Med rejser på MC og med vandrestøvler er jeg bare "bevægelsen" - jeg er "maskinen" og "støvlerne" - det jeg kalder "zen-tilstanden".
Men jeg har jo også levet på motorcykler og med rygsæk i mange år.
Tålmodighed - pr.jensen! - Følelsen "Zen" kommer om en del år i forbindelse med havkajakken.
"MC"'en og "støvlerne" kan jo så i "pausen" udfylde tomrummet/behovet.
Uden Zen-fornemmelsen med jævne mellemrum er mit liv fattigt.
torsdag den 16. juli 2009
Så rykker det igen!
Jeg har lige set følgende indlæg på HUBB - Horizons Unlimited Bulletin Board - og så sætter min hjerne i gang.
Bedst som jeg troede "sulten" var stillet!!
Så mange eventyr der ligger "derude" til få penge - og hvorfor skulle jeg ikke gribe mulighederne?
I just finished a 6 great month trip by Royal Enfield. India and Nepal. Crazy adventure!!I want to sell my bike. It is a nice royal enfield 350cc whith very nice hand paintings on the sides from an indian artist. Very Nice conditions. Perfect for 2 people. luggage carriers, new battery, new shocks. 2 full helmets included on price.550US$.Indian plate and papers from GOA.
Og mig der "hader" India - men måske burde landet tjekkes igen.
Bedst som jeg troede "sulten" var stillet!!
Så mange eventyr der ligger "derude" til få penge - og hvorfor skulle jeg ikke gribe mulighederne?
I just finished a 6 great month trip by Royal Enfield. India and Nepal. Crazy adventure!!I want to sell my bike. It is a nice royal enfield 350cc whith very nice hand paintings on the sides from an indian artist. Very Nice conditions. Perfect for 2 people. luggage carriers, new battery, new shocks. 2 full helmets included on price.550US$.Indian plate and papers from GOA.
Og mig der "hader" India - men måske burde landet tjekkes igen.
Mont Ventoux
Når man kommer sydfra - op ad det nøgne Mont Ventoux - og kører ned på nordsiden, kommer man ca. 500 højdemeter nede til trægrænsen. Her går der en vej til højre.
Den fører til et skisportsområde - hoteller, hytter og skilifter - der har lukket ned om sommeren
Helt ude - bare bliv ved med at køre - ved enden af vejen ligger en cirkelrund campingplads med en stor servicebygning af træ.
Den er beregnet til vintercampister, men har åbent hele året - hvad meget få tilsyneladende ved.
Jeg har været der 4 gange - de 2 på MC - og det har hver gang været en stor oplevelse.
Man kan campere ude i cirkelperiferien og ligger så på kanten af bjerget med en storslået udsigt.
Rent, pænt, flot natur, masser af varmt vand til badet, få andre campister - èn gang var jeg den eneste - og billigt!
22 FF for en overnatning + morgenflute - et andet år 68 FF for 11 personer.
Hvordan priserne er i dag i euro ved jeg ikke, men mon ikke ...
To midaldrende mænd var i "mine år" på skift værter - hyggelige og imødekommende.
Der er 20 min's kørsel ned af bjerget til nærmeste forretning, så få handlet inden vinen proppes op.
mandag den 8. juni 2009
Længsel
Ofte har jeg syntes, at det var et helvede at se mig selv, som jeg virkelig er.
Men når jeg så har gjort det, har jeg alligevel fået det en del bedre.
Jeg kan blive led ved, at jeg er fuld af gentagelser - og har så få originale tanker.
At jeg gentager det, andre siger - og at jeg somme tider bilder mig ind, at jeg selv har fundet på det.
Og hvordan jeg ofte lytter til folk, der siger ting, jeg har hørt hundrede gange før.
Et langt livs erfaring har da lært mig, at hvis jeg bare lever på overfladen af mig selv - med lukkede døre til mit dybere jeg - så bliver jeg deprimeret, stresset, aggressiv, nervøs og gold.
Der er altid brug for, at jeg åbner op for impulserne fra det ubevidste - så det trænger ind i mit hverdagsliv.
Det gør det rigere og mere skabende.
Jeg har for ofte haft følelsen af, at livet glider forbi mig - at jeg ikke får ordentlig tag i det - at jeg ikke er helt "til stede".
Men heldigvis har jeg da også følt, hvor dejligt det er bare at "være" i øjeblikket - de tidløse nu'er.
Hvor jeg forstår, at hvert øjeblik er sandt!
Jeg tror det var Jung, der skrev om at "være herre i vort eget hus" - noget med at man ikke skal hænge fast i (og være drevet af) ubevidste komplekser og besættelser.
At man skal lade være med at være offer for en "programmering", som man ikke kender!
Måske er det forklaringen på, at jeg ofte længes.
Jeg ved ikke efter hvad - jeg længes bare!
Måske er virkeligheden det værste, jeg ved.
Citat fra NN:
Du er forvist til mørkets stepper, hvor du vandrer om og hyler mod den døde måne, traver formålsløst fra hvidt til hvidt, søger helt ude ved tundraens rand efter noget du har mistet for længe siden, men du har glemt, hvad det er, du har mistet og hvorfor.
Men når jeg så har gjort det, har jeg alligevel fået det en del bedre.
Jeg kan blive led ved, at jeg er fuld af gentagelser - og har så få originale tanker.
At jeg gentager det, andre siger - og at jeg somme tider bilder mig ind, at jeg selv har fundet på det.
Og hvordan jeg ofte lytter til folk, der siger ting, jeg har hørt hundrede gange før.
Et langt livs erfaring har da lært mig, at hvis jeg bare lever på overfladen af mig selv - med lukkede døre til mit dybere jeg - så bliver jeg deprimeret, stresset, aggressiv, nervøs og gold.
Der er altid brug for, at jeg åbner op for impulserne fra det ubevidste - så det trænger ind i mit hverdagsliv.
Det gør det rigere og mere skabende.
Jeg har for ofte haft følelsen af, at livet glider forbi mig - at jeg ikke får ordentlig tag i det - at jeg ikke er helt "til stede".
Men heldigvis har jeg da også følt, hvor dejligt det er bare at "være" i øjeblikket - de tidløse nu'er.
Hvor jeg forstår, at hvert øjeblik er sandt!
Jeg tror det var Jung, der skrev om at "være herre i vort eget hus" - noget med at man ikke skal hænge fast i (og være drevet af) ubevidste komplekser og besættelser.
At man skal lade være med at være offer for en "programmering", som man ikke kender!
Måske er det forklaringen på, at jeg ofte længes.
Jeg ved ikke efter hvad - jeg længes bare!
Måske er virkeligheden det værste, jeg ved.
Citat fra NN:
Du er forvist til mørkets stepper, hvor du vandrer om og hyler mod den døde måne, traver formålsløst fra hvidt til hvidt, søger helt ude ved tundraens rand efter noget du har mistet for længe siden, men du har glemt, hvad det er, du har mistet og hvorfor.
onsdag den 3. juni 2009
Kloge ord til jer i parforhold.
Et parforhold er et skaberværk!
Det skabes på samme måde som et digterværk eller en symfoni.
Engagementet, tålmodigheden og kravet til ærlighed er det samme.
Således er det også med glæden over at skabe.
Skabelsesprocessen er målet i sig selv.
Hvis man tror skaberværket er færdigt, er det dødt!
Jeg tror nok, at det var ord fra Jan Lockert.
Det skabes på samme måde som et digterværk eller en symfoni.
Engagementet, tålmodigheden og kravet til ærlighed er det samme.
Således er det også med glæden over at skabe.
Skabelsesprocessen er målet i sig selv.
Hvis man tror skaberværket er færdigt, er det dødt!
Jeg tror nok, at det var ord fra Jan Lockert.
Der var den!!
Ha! - så fandt jeg ordene omkring religion.
Definition af religion: "Ultimativ mening".
Regler og dogmer fungerer jo bedst på steder, hvor "i morgen ligner i går" - og det er vel religionerne i en nøddeskal - altså at de er statiske.
Definition af religion: "Ultimativ mening".
Regler og dogmer fungerer jo bedst på steder, hvor "i morgen ligner i går" - og det er vel religionerne i en nøddeskal - altså at de er statiske.
Og hvad så?
Jeg har lige læst, at jeg indeholder 10000000000000000000000000 (10 i 25.) atomer, der er knyttet sammen til 1000000000000(10 i 12.) levende celler, hvoraf de 100000000000(10 i 11.) udgør min hjerne - og 10000000000 (10 i 10.) af dem sidder i min hjernebark.
Jamen...... - der er da muligheder!!
Måske indgår jeg i morfologisk resonans med andre her på kloden.
Jamen...... - der er da muligheder!!
Måske indgår jeg i morfologisk resonans med andre her på kloden.
Kaos
Der er jævnligt kaos i mit sind!
For at berolige mig selv og finde langmodigheden frem forstiller jeg mig, at kaos har fraktal struktur.
En fraktal figur har den egenskab, at dens rand er så kompliceret opbygget, at omkredsen er uendelig stor - på trods af at figuren selv har et endeligt areal.
Forstørrer man fraktalens rand op mere og mere, viser der sig efterhånden flere og flere detaljer, der er kopier af større strukturer i fraktalen.
Så hvis jeg siver med ind i "fraktalen" er langmodigheden påkrævet - ellers går det galt!
De troende kan jo trøste sig med, at "kaos er nabo til Gud".
Vi andre må forsøge at leve på den tærskel, hvor fremtiden er nu - hvor savnene er mange og lyset skiftevis er skærende og - væk.
For at berolige mig selv og finde langmodigheden frem forstiller jeg mig, at kaos har fraktal struktur.
En fraktal figur har den egenskab, at dens rand er så kompliceret opbygget, at omkredsen er uendelig stor - på trods af at figuren selv har et endeligt areal.
Forstørrer man fraktalens rand op mere og mere, viser der sig efterhånden flere og flere detaljer, der er kopier af større strukturer i fraktalen.
Så hvis jeg siver med ind i "fraktalen" er langmodigheden påkrævet - ellers går det galt!
De troende kan jo trøste sig med, at "kaos er nabo til Gud".
Vi andre må forsøge at leve på den tærskel, hvor fremtiden er nu - hvor savnene er mange og lyset skiftevis er skærende og - væk.
Letsindighed
Livet er vel sådan, at de fleste ting, der vækker vor glæde, er ufornuftige.
Derfor skal man høre på alle råd og advarsler med let sind - altså letsindighed!
Men propagandaens mekanismer er stadig magtfulde!
Den mand, der før i tiden hver dag var kommet ind i en kiosk for at købe en pakke cigaretter - og så med hviskende stemme bad om en pakke kondomer - han går i dag ind i kiosken og køber en pakke kondomer og beder dernæst med hviskende stemme om en pakke cigaretter.
"Kvinden under solen" er i øvrigt et godt udtryk!
Derfor skal man høre på alle råd og advarsler med let sind - altså letsindighed!
Men propagandaens mekanismer er stadig magtfulde!
Den mand, der før i tiden hver dag var kommet ind i en kiosk for at købe en pakke cigaretter - og så med hviskende stemme bad om en pakke kondomer - han går i dag ind i kiosken og køber en pakke kondomer og beder dernæst med hviskende stemme om en pakke cigaretter.
"Kvinden under solen" er i øvrigt et godt udtryk!
mandag den 1. juni 2009
En sikker fremtid
Grusomt!!
Intet er vel mere velegnet til at tage livet af den eventyrlystne ånd end en sikker fremtid!
For mig er det en stor glæde at opleve en altid foranderlig horisont - hver dag at opleve en ny og anderledes sol!
Intet er vel mere velegnet til at tage livet af den eventyrlystne ånd end en sikker fremtid!
For mig er det en stor glæde at opleve en altid foranderlig horisont - hver dag at opleve en ny og anderledes sol!
Strøtanke - 01
Sådan er livet.
Sådan er næsten alle menneskers liv.
Man kryber udenom, man indretter sig.
Man har sin lille fejhed i hælene som en skødehund.
Man klør den i nakken, opdrager den og knytter sig til den.
Sådan er livet!
Nogle er modige og nogle indretter sig.
Det er langt mindre anstrengende at indrette sig ...
Jeg foretrækker at se dig lide lige nu - i stedet for en lille smule resten af livet.
Jeg har set folk lide en lille smule - bare en lille smule - men lige netop nok til at gå glip af det hele. ----- alt det for at ende dèr!
Sådan er næsten alle menneskers liv.
Man kryber udenom, man indretter sig.
Man har sin lille fejhed i hælene som en skødehund.
Man klør den i nakken, opdrager den og knytter sig til den.
Sådan er livet!
Nogle er modige og nogle indretter sig.
Det er langt mindre anstrengende at indrette sig ...
Jeg foretrækker at se dig lide lige nu - i stedet for en lille smule resten af livet.
Jeg har set folk lide en lille smule - bare en lille smule - men lige netop nok til at gå glip af det hele. ----- alt det for at ende dèr!
Hyldest til Bent
Min gamle ven Bent Jensen i Rask Mølle levede efter princippet:
Kan du ikke sige noget godt om XX, så hold din kæft!
Kan du ikke sige noget godt om XX, så hold din kæft!
Selverkendelse - 02
Jeg har lært lektien.
Ikke den om tilgivelse - jeg tilgiver intet!
Heller ikke den om stoisk kapitulation - havde jeg kapituleret, ville jeg nu være en nedbrudt mand - et genfærd på ben - med en pibe i den ene hånd og en flaske whisky i den anden.
Det var heller ikke en lektion i had - man kan ikke hade sin skæbne.
Den lektie, jeg har lært, er at acceptere - ikke med føjelighed - men med forståelse.
Jeg har kort sagt lært at affinde mig med det uundgåelige!
Ikke den om tilgivelse - jeg tilgiver intet!
Heller ikke den om stoisk kapitulation - havde jeg kapituleret, ville jeg nu være en nedbrudt mand - et genfærd på ben - med en pibe i den ene hånd og en flaske whisky i den anden.
Det var heller ikke en lektion i had - man kan ikke hade sin skæbne.
Den lektie, jeg har lært, er at acceptere - ikke med føjelighed - men med forståelse.
Jeg har kort sagt lært at affinde mig med det uundgåelige!
smukt digt
Du skal samle på smil
du skal gå de hundrede tusinde mil
for at plukke hvert solstrejf
fra hvert et sted
af venlighed, varme
af godhed og fred.
Du skal samle en sum
i dit sind, i din himmel, det hvælvede rum,
af alt hvad der strømmer
fra lindrende hånd
af kærlighed, smil
af skønhed og ånd.
Når engang du skal dø
vil der sprænges en kapsel og tusinde frø
vil af vindene
spredes ud over jord.
Der står dine smil
og det smukke - og gror.
du skal gå de hundrede tusinde mil
for at plukke hvert solstrejf
fra hvert et sted
af venlighed, varme
af godhed og fred.
Du skal samle en sum
i dit sind, i din himmel, det hvælvede rum,
af alt hvad der strømmer
fra lindrende hånd
af kærlighed, smil
af skønhed og ånd.
Når engang du skal dø
vil der sprænges en kapsel og tusinde frø
vil af vindene
spredes ud over jord.
Der står dine smil
og det smukke - og gror.
For mig passer det, at ..
Hun vil demontere dig stykke for stykke ... de demonterer for evigt voksne mænds mekanismer med en trækning, et blik eller et simpelt ord.
De slår dig ihjel, og du går bare videre uden at vide, at du er død.
De slår dig ihjel, og du går bare videre uden at vide, at du er død.
Forsvar for alle os, der ...
Ulykkelig .... på grund af livet, der aldrig gør det, man beder det om.
Og det hjælper ikke at gøre sig umage!
Whaw - sikke et par sætninger!
Man taler altid om, hvor hårdt det er for den, der bliver tilbage - men har du nogensinde tænkt over, hvordan det er for den, der går?
Hvor hårdt det er for dem, der er skyld i andres ulykke?
De, der bliver tilbage, har man medlidenhed med, og man trøster dem - men hvad med dem, der går?
Det mod, der skal til, for hver morgen at se sig i spejlet og klart og tydeligt spørge sig selv: "Har jeg ret til at tage fejl"?
Modet til at se sit liv i øjnene - ikke at se noget, der passer, noget harmonisk.
Modet til at ødelægge det hele, smadre det .... af egoisme?
Er det ren egoisme? ... hvad er det så? Overlevelsesinstinktet? Klarsyn? Angst for døden?
Modet til at gøre oprør. Bare èn gang i livet. At konfrontere sig - med sig selv. Helt alene - omsider.
Og det hjælper ikke at gøre sig umage!
Whaw - sikke et par sætninger!
Man taler altid om, hvor hårdt det er for den, der bliver tilbage - men har du nogensinde tænkt over, hvordan det er for den, der går?
Hvor hårdt det er for dem, der er skyld i andres ulykke?
De, der bliver tilbage, har man medlidenhed med, og man trøster dem - men hvad med dem, der går?
Det mod, der skal til, for hver morgen at se sig i spejlet og klart og tydeligt spørge sig selv: "Har jeg ret til at tage fejl"?
Modet til at se sit liv i øjnene - ikke at se noget, der passer, noget harmonisk.
Modet til at ødelægge det hele, smadre det .... af egoisme?
Er det ren egoisme? ... hvad er det så? Overlevelsesinstinktet? Klarsyn? Angst for døden?
Modet til at gøre oprør. Bare èn gang i livet. At konfrontere sig - med sig selv. Helt alene - omsider.
Selverkendelse - 01
Jeg kan vel betegnes som en ensom lykkejæger, der rakker Jorden rundt på må og få - i en søgen efter noget, jeg ikke ved hvad er.
Jeg er typen, der altid ønsker at være et andet sted end der, hvor jeg er.
Jeg nyder nuet, men drømmer om en tilværelse i ødemarken, hvor luften er klar og ren, og hvor der er fred, ro og uspolerethed.
Men jeg længes også efter mennesker, anarki og spændingen ved det uforudsigelige.
Jeg er typen, der altid ønsker at være et andet sted end der, hvor jeg er.
Jeg nyder nuet, men drømmer om en tilværelse i ødemarken, hvor luften er klar og ren, og hvor der er fred, ro og uspolerethed.
Men jeg længes også efter mennesker, anarki og spændingen ved det uforudsigelige.
Psykologiske fælder - for mig.
At stole for meget på mine første indskydelser.
At jeg bliver ved med at blive ved.
At jeg værner om mine tidligere beslutninger.
At se, hvad jeg ønsker at se.
At stille de forkerte spørgsmål.
At være for sikker på mig selv.
At jeg fokuserer på dramatiske begivenheder.
Ikke at tage hensyn til relevant information.
At jeg tilpasser sandsynligheder og vurderinger.
At jeg ser mønstre, hvor der ingen er.
Jeg burde
Sætte spørgsmålstegn ved indskrænkninger.
Være mere ambitiøs.
Tænke mere selv.
Lære af mine erfaringer.
Bede andre om forslag.
Give min underbevidsthed tid til at virke.
Lede efter alternativer.
Måske forestille mig, at jeg skal råde en anden, som har et problem, der er identisk med mit.
Det er klart, at det jeg søger, ikke findes.
Jeg skal selv skabe det!
Oluf Høst har sagt: "At gøre hvad du er bange for, det er at leve".
At jeg bliver ved med at blive ved.
At jeg værner om mine tidligere beslutninger.
At se, hvad jeg ønsker at se.
At stille de forkerte spørgsmål.
At være for sikker på mig selv.
At jeg fokuserer på dramatiske begivenheder.
Ikke at tage hensyn til relevant information.
At jeg tilpasser sandsynligheder og vurderinger.
At jeg ser mønstre, hvor der ingen er.
Jeg burde
Sætte spørgsmålstegn ved indskrænkninger.
Være mere ambitiøs.
Tænke mere selv.
Lære af mine erfaringer.
Bede andre om forslag.
Give min underbevidsthed tid til at virke.
Lede efter alternativer.
Måske forestille mig, at jeg skal råde en anden, som har et problem, der er identisk med mit.
Det er klart, at det jeg søger, ikke findes.
Jeg skal selv skabe det!
Oluf Høst har sagt: "At gøre hvad du er bange for, det er at leve".
Lige nu!
I øjeblikket er jeg som et sejl, der hænger slapt.
Jeg venter på vinden!
Når den kommer, skal den fanges.
Eller har jeg taget sejlet ned, fordi det var stormvejr?
Der må nu altid vente endnu et eventyr et sted forude - Carpe Diem!
Jeg venter på vinden!
Når den kommer, skal den fanges.
Eller har jeg taget sejlet ned, fordi det var stormvejr?
Der må nu altid vente endnu et eventyr et sted forude - Carpe Diem!
Uddrag fra "Te i den blå sofa"
"Anoushka blev født som enegænger.
Da hun blev voksen, mødte hun mænd og havde affærer med nogle af dem.
Men der var ikke så meget som èn eneste, der forstod at leve sammen med hende.
De kendte ikke forskel på at være alene og være ensom.
De forstod ikke, hvordan de aldrig måtte give hende indtryk af, at hendes liv blev skåret i små stykker og serveret morgen, middag og aften for den mand, hun var sammen med.
De forstod ikke, hvordan hun kunne sige, at hun ikke ville dele hus med en mand, men længtes efter at dele seng med ham, hun var vild med.
Én, der kunne fortælle hende, at hun var smuk, og som rørte ved hende uden at spørge om lov og uden at tvivle.
Èn, der talte med andre i baren, og når han havde tøj på, kun gav hende hånden - men sin sjæl, når han øjeblikket senere kneppede hende i en gyde.
Hun hadede, når hendes elsker kyssede hende goddag eller farvel.
Hun ønskede intet fra ham, når han ikke var inde i hende.
Da hun blev voksen, mødte hun mænd og havde affærer med nogle af dem.
Men der var ikke så meget som èn eneste, der forstod at leve sammen med hende.
De kendte ikke forskel på at være alene og være ensom.
De forstod ikke, hvordan de aldrig måtte give hende indtryk af, at hendes liv blev skåret i små stykker og serveret morgen, middag og aften for den mand, hun var sammen med.
De forstod ikke, hvordan hun kunne sige, at hun ikke ville dele hus med en mand, men længtes efter at dele seng med ham, hun var vild med.
Én, der kunne fortælle hende, at hun var smuk, og som rørte ved hende uden at spørge om lov og uden at tvivle.
Èn, der talte med andre i baren, og når han havde tøj på, kun gav hende hånden - men sin sjæl, når han øjeblikket senere kneppede hende i en gyde.
Hun hadede, når hendes elsker kyssede hende goddag eller farvel.
Hun ønskede intet fra ham, når han ikke var inde i hende.
Har lige set TV-avis
og igen:
Aldrig nogle drømme om at skabe et bedre samfund for de fleste.
.... altid noget om at straffe, revse og rage til sig på bekostning af andre.
Jeg synes samfundsdebatten i dag er lidt sølle!
Aldrig nogle drømme om at skabe et bedre samfund for de fleste.
.... altid noget om at straffe, revse og rage til sig på bekostning af andre.
Jeg synes samfundsdebatten i dag er lidt sølle!
Choosing the Right Pand
er titlen på en af Robert Franks bøger.
Det handler om at vælge sig en dam, hvor man kan være en relativ stor og glad frø.
Ikke om om at finde den størst mulige dam, hvor man så bare er en lille-bitte frø.
Hellere være en glad frø i en lille dam, end en sur frø i en stor dam.
Det handler om at vælge sig en dam, hvor man kan være en relativ stor og glad frø.
Ikke om om at finde den størst mulige dam, hvor man så bare er en lille-bitte frø.
Hellere være en glad frø i en lille dam, end en sur frø i en stor dam.
torsdag den 21. maj 2009
Bahai
Første gang jeg hørte om Bahai-troen var i New Delhi.
Indien er absolut ikke et land for mig, så for at få "ro" omkring mig tog jeg ud til Lotus templet, der er berømt for sin skønhed.
Det blev en dejlig harmonisk oplevelse, hvor jeg bare sad flere timer i templet.
Templet er bygget af Bahai-bevægelsen.
Måneder senere ankom jeg ud på aftenen til en lille flække et sted i den Malaysiske jungle.
Inden jeg fik fundet et sted at overnatte, var klokken blevet over 22, så da jeg gik på gaden for at få noget at spise, var det ved at være for sent.
Jeg kom forbi et sted, hvor der sad 4 mænd om et bord og drak øl - den ene viste sig at være restaurantens vært.
Han fik sat sving i konen, så jeg kunne få noget at spise, og efter måltidet inviterede de mig ind i kredsen.
En omgang øl på bordet - og inden længe gled snakken hen på "tro".
Sådan er det ofte - er du gift? Hvor mange børn har du? Hvad tror du på?
`
Til stede var en kristen, en muslim og en hinduist.
Da jeg efter bedste evne forklarede dem, hvad en agnostiker er, udbrød den 4. mand: At så var jeg jo en bahai!
Det var jo så 2. gang inden for kort tid, jeg hørte om Bahai troen.
Han var bahai og havde givet penge til bygningen af Lotus temlet i New Delhi og kunne fortælle, at der på alle kontinenter var bygget et Bahai tempel.
(Frankfurt, Washington, Brasilia, Kampala, New delhi, Haifa og Canberra)
Han var gl. major i hæren og havde brugt det meste af sit liv på at kæmpe mod den kommunistiske guerilla, men nu var han forretningsmand.
Dagen efter hentede han mig i sin gamle mercedes, og vi havde havde nogle gode timer sammen.
Bahai troen er den yngste verdensreligion (ca. 150 år gl.), og der er meget smukt i den. Den forsøger at samle alle religioner under èn hat.
Jeg har senere besøgt hovedcenteret i Haifa.
Men en agnostiker er absolut ikke en bahai!
Den sorte ridder
Himalaya bjergenes "udløber" i vest hedder Hindu Kush - ligger i Nordpakistan og Afghanistan.
Lidt syd for Chitral ligger 3 dale, hvor Kalash-folket lever.
Her bor ca. 3500 stammefolk, der prøver at stå imod islams fremtrængen - men indavlen ser ud til at være et større problem.
I bunden af den ene dal havde venner og jeg fundet et "øde" hostel, hvor vi mødte "den sorte ridder".
Han viste sig at være officer i den pakistanske hær, og han kom alene til området flere gange om året ridende på sin hvide hingst.
En høj flot mand - iklædt stor sort kappe og pistol i bæltet - der havde brug for "at koble af" med jævne mellemrum.
Det gjorde han så med masser af hashrygning og musik - gamle grammofonplader.
Ud på natten - i måneskinnet og med Hindu Kush som baggrund - faldt han omkuldt med pistolen i højre hånd. Stiv som et bræt.
Næste morgen red han værdigt bort.
Varmebækkener og alkohol
I de små samfund dybt inde i Himalaya bjergene oplevede jeg for første gang at sidde bænket om et bord, hvor der var et varmebækken (glødende kul) under bordet.
Bordet er dækket med en kraftig dug - nærmest et tæppe - der når helt ned til gulvet.
Godt placeret - med dugen oppe i skødet og benene inde under bordet - breder der sig en livgivende varme i kroppen.
Hele familien - og mig - spiste så aftensmad.
Da rummet også skulle bruges som familiens sovested og varmen udnyttes, gik der sjældent lang tid, før det var sengetid.
Inden opbrud fik alle voksne et sennepsglas fyldt med lokal brandy, der nærmest blev slynget ned. Min størrelse berettigede til 2 glas.
Dette trick gjorde det muligt at gå tidligt til ro - juleaften kl. 19.30 og nytårsaften kl. 19 - og sove til dagslyset brød frem.
I Nepal var jeg blevet betaget af en lille smuk tibetansk kvinde - flygtning.
Når jeg besøgte hende - Alma Dolma - var det bedste, jeg kunne have med et par liter øl.
Hun elskede ½ liter lige inden sovetid, så kunne hun sove igennem - mens jeg skulle op ud på natten pga. spændt blære.
I år oplevede vi på vandreturen i Andalusien også varmebækkener under borde - i Sierra Nevada bjergene. Skønt!
Skikken skulle stamme fra Japan.
På min RTW har jeg ofte brugt alkohol som sovemiddel - sikkert ikke sundt, men det virker.
Bordet er dækket med en kraftig dug - nærmest et tæppe - der når helt ned til gulvet.
Godt placeret - med dugen oppe i skødet og benene inde under bordet - breder der sig en livgivende varme i kroppen.
Hele familien - og mig - spiste så aftensmad.
Da rummet også skulle bruges som familiens sovested og varmen udnyttes, gik der sjældent lang tid, før det var sengetid.
Inden opbrud fik alle voksne et sennepsglas fyldt med lokal brandy, der nærmest blev slynget ned. Min størrelse berettigede til 2 glas.
Dette trick gjorde det muligt at gå tidligt til ro - juleaften kl. 19.30 og nytårsaften kl. 19 - og sove til dagslyset brød frem.
I Nepal var jeg blevet betaget af en lille smuk tibetansk kvinde - flygtning.
Når jeg besøgte hende - Alma Dolma - var det bedste, jeg kunne have med et par liter øl.
Hun elskede ½ liter lige inden sovetid, så kunne hun sove igennem - mens jeg skulle op ud på natten pga. spændt blære.
I år oplevede vi på vandreturen i Andalusien også varmebækkener under borde - i Sierra Nevada bjergene. Skønt!
Skikken skulle stamme fra Japan.
På min RTW har jeg ofte brugt alkohol som sovemiddel - sikkert ikke sundt, men det virker.
En "husker"!
Hvad er et menneske uden de andre?
Ingen at snakke med.
Ingen at lege med.
Ingen at grine med.
Ingen at græde med.
Ingen at sælge til.
Ingen at købe af.
Ingen at skabe til.
Ingen at elske.
Vi er hinandens tilværelse.
En brik i hinandens liv.
Du er en brik i mit liv.
Alt liv er samliv.
Tænk om nogen sagde til mig:
Du var god at grine med.
Du var god at følges med.
Du var god at leve med.
af Jacob Andersen
Ingen at snakke med.
Ingen at lege med.
Ingen at grine med.
Ingen at græde med.
Ingen at sælge til.
Ingen at købe af.
Ingen at skabe til.
Ingen at elske.
Vi er hinandens tilværelse.
En brik i hinandens liv.
Du er en brik i mit liv.
Alt liv er samliv.
Tænk om nogen sagde til mig:
Du var god at grine med.
Du var god at følges med.
Du var god at leve med.
af Jacob Andersen
Snup "dagens sætning"!
Jeg er lethed, lys, kærlighed og latter.
Jeg er strålende livskraft.
Min energi strømmer frit og uhindret.
Min krop bliver/er smuk og smidig.
Jeg giver slip på alt negativt.
Jeg lader mig opsluge af livets strøm.
Jeg ånder dybt, langsomt og på en afslappet måde.
Jeg er hele tiden bevidst om, hvordan jeg bevæger mig.
Hver åndedrag giver mig ny energi.
Jeg er hvert eneste øjeblik skaber af mit eget liv.
Min forstand og mit hjerte er i balance.
Jeg fornemmer min krop som en harmonisk enhed.
Jeg stoler på min krops visdom.
Jeg er altid på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt; og jeg udfører med succes det, der er det rigtige.
Jeg lever bevidst ud fra mit centrum.
Jeg lytter til budskaberne fra min krop.
Jeg har masser af tid til alt, hvad der er vigtigt i mit liv.
Min indre verden og min ydre verden er i balance.
Jeg er åben over for mine egne dybeste behov.
Jeg åbner mig for livets skønhed.
Mit mod og min udholdenhed vokser dag for dag.
Jeg konfronterer mig selv med livets udfordringer.
Jeg udtrykker min bevidsthed gennem min krop.
Jeg tillader min krop at følge rytmen af ebbe og flod.
Min viden og mine handlinger er i balance.
Jeg er levende og stærk.
Hver gang jeg nyder livet, giver jeg mig selv og verden en gave.
Min krop og mine tanker er fleksible.
Jeg koncentrerer mig nu om det væsentlige i mit liv.
Jeg er strålende livskraft.
Min energi strømmer frit og uhindret.
Min krop bliver/er smuk og smidig.
Jeg giver slip på alt negativt.
Jeg lader mig opsluge af livets strøm.
Jeg ånder dybt, langsomt og på en afslappet måde.
Jeg er hele tiden bevidst om, hvordan jeg bevæger mig.
Hver åndedrag giver mig ny energi.
Jeg er hvert eneste øjeblik skaber af mit eget liv.
Min forstand og mit hjerte er i balance.
Jeg fornemmer min krop som en harmonisk enhed.
Jeg stoler på min krops visdom.
Jeg er altid på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt; og jeg udfører med succes det, der er det rigtige.
Jeg lever bevidst ud fra mit centrum.
Jeg lytter til budskaberne fra min krop.
Jeg har masser af tid til alt, hvad der er vigtigt i mit liv.
Min indre verden og min ydre verden er i balance.
Jeg er åben over for mine egne dybeste behov.
Jeg åbner mig for livets skønhed.
Mit mod og min udholdenhed vokser dag for dag.
Jeg konfronterer mig selv med livets udfordringer.
Jeg udtrykker min bevidsthed gennem min krop.
Jeg tillader min krop at følge rytmen af ebbe og flod.
Min viden og mine handlinger er i balance.
Jeg er levende og stærk.
Hver gang jeg nyder livet, giver jeg mig selv og verden en gave.
Min krop og mine tanker er fleksible.
Jeg koncentrerer mig nu om det væsentlige i mit liv.
onsdag den 20. maj 2009
Det er din holdning, der vægter mest.
( Me + Te ) x At = graden af succes
Me er dine medfødte evner.
Te er dine tillærte evner.
At er din attitude/indstilling til livet/opgaven.
Sæt selv tal ind - f. ex. mellem 1 og 10!
Me er dine medfødte evner.
Te er dine tillærte evner.
At er din attitude/indstilling til livet/opgaven.
Sæt selv tal ind - f. ex. mellem 1 og 10!
mandag den 18. maj 2009
Man burde være kineser
I Taoismen anser man et menneske for at være barn, indtil det er fyldt 28 år.
I 30 års alderen har personligheden knap fået synlige konturer.
Først i 40 års-alderen giver en vis udvikling sig til kende, og efter de 50 begynder man at blive regnet med.
Efter de 60 har udviklingen nået en acceptabel fase.
Efter de 70 er man genstand for beundring, og efter de 80 kulminerer udviklingen, og man er nu et fuldt og færdigt menneske.
4 udtales på kinesisk som svarende til "død", så
4 på SMS = noget er dårligt.
8 udtales på kinesisk som svarende til "fint", så
8 på SMS = noget er godt.
2 betyder "en forstærkelse", så
24 = meget dårligt
28 = meget godt
224 = katastrofalt
228 = brandgodt
I 30 års alderen har personligheden knap fået synlige konturer.
Først i 40 års-alderen giver en vis udvikling sig til kende, og efter de 50 begynder man at blive regnet med.
Efter de 60 har udviklingen nået en acceptabel fase.
Efter de 70 er man genstand for beundring, og efter de 80 kulminerer udviklingen, og man er nu et fuldt og færdigt menneske.
4 udtales på kinesisk som svarende til "død", så
4 på SMS = noget er dårligt.
8 udtales på kinesisk som svarende til "fint", så
8 på SMS = noget er godt.
2 betyder "en forstærkelse", så
24 = meget dårligt
28 = meget godt
224 = katastrofalt
228 = brandgodt
Om at dø
Der er mere end èn måde at dø på!
Vi dør lidt, hver gang vi holder os selv tilbage fra at være vores autentiske jeg.
Vi dør lidt, hver gang vi fornægter noget.
Vi dør lidt, hver gang vi tillader os selv at blive talt bort fra vores drømme.
Vi dør lidt, hver gang vi nægter at lytte til vores hjertes kalden og længsel efter kærlighed, intimitet og glædesfyldt lidenskab.
Vi dør lidt, hver gang vi er bange for at være fuldt ud i live.
Vi dør lidt, hver gang vi holder os selv tilbage fra at være vores autentiske jeg.
Vi dør lidt, hver gang vi fornægter noget.
Vi dør lidt, hver gang vi tillader os selv at blive talt bort fra vores drømme.
Vi dør lidt, hver gang vi nægter at lytte til vores hjertes kalden og længsel efter kærlighed, intimitet og glædesfyldt lidenskab.
Vi dør lidt, hver gang vi er bange for at være fuldt ud i live.
Om at håbe
Håbet sætter tiden i stå - så den ikke kan udøve sin lægende virkning.
Man bliver aldrig færdig med sine tab, hvis man håber!
Man bliver aldrig færdig med sine tab, hvis man håber!
Til Eske Alexander - 05
I min ungdom sagde man altid, at de 3 største farer for vort samfund var:
Nationalisme, de organiserede løgne og den uafbrudte adspredelse.
Jeg tror, det stadig er gældende her i 2009.
Mit mål/ideal har altid været:
Risikovillig, fanden i voldsk, utæmmet, fri, nysgerrig, positiv, rå, vild, kærlig og glad!
Kære Eske - du kan spekulere, du kan klage, du kan længes - men uanset hvor meget du længes efter at vende tilbage ( og afrunde dine emotionelle oplevelser ), kan du aldrig vende hjem igen.
Dit sande hjem er her og nu.
Nuet er for handling, for aktivitet og for vækst!
Du må lære at favne smerte - og fyre den af som brændstof til din nye rejse!
Nationalisme, de organiserede løgne og den uafbrudte adspredelse.
Jeg tror, det stadig er gældende her i 2009.
Mit mål/ideal har altid været:
Risikovillig, fanden i voldsk, utæmmet, fri, nysgerrig, positiv, rå, vild, kærlig og glad!
Kære Eske - du kan spekulere, du kan klage, du kan længes - men uanset hvor meget du længes efter at vende tilbage ( og afrunde dine emotionelle oplevelser ), kan du aldrig vende hjem igen.
Dit sande hjem er her og nu.
Nuet er for handling, for aktivitet og for vækst!
Du må lære at favne smerte - og fyre den af som brændstof til din nye rejse!
Til Eske Alexander - 04
Dine forældre er vist religiøse.
Men som din farfar ser det, er den religiøse tænkning en forkert opfattelse af virkeligheden.
Den skaber en forkert opfattelse af de kausale kræfter i verden, en forkert opfattelse af, hvor moral og etik kommer fra.
Den adstedkommer en falsk forestilling om, at der et grundlæggende formål med verden + giver en forkert opfattelse af verdens skabelse - en forkert opfattelse af tilfældighedens logik ( eller mangel på samme ) og en forenklet opfattelse af forholdet mellem årsag og effekt.
Religion er i mine øjne - i rent logisk forstand - forkert!
Så med mit sprogbrug: Til helvede med Gud.
Men som din farfar ser det, er den religiøse tænkning en forkert opfattelse af virkeligheden.
Den skaber en forkert opfattelse af de kausale kræfter i verden, en forkert opfattelse af, hvor moral og etik kommer fra.
Den adstedkommer en falsk forestilling om, at der et grundlæggende formål med verden + giver en forkert opfattelse af verdens skabelse - en forkert opfattelse af tilfældighedens logik ( eller mangel på samme ) og en forenklet opfattelse af forholdet mellem årsag og effekt.
Religion er i mine øjne - i rent logisk forstand - forkert!
Så med mit sprogbrug: Til helvede med Gud.
Til Eske Alexander - 03
Lidt svært at formulere, men
Prøv at lade din sjæl stå på klem - så du er klar til at byde den ekstatiske oplevelse velkommen.
Du vil opdage, at det er muligt at ændre "skæbnens retning", så du ikke behøver at forblive trælbundet til den første prægning i din barndoms bløde voks - men dine forældre mente det godt!
Så snart det forvrængede spejl er knust, har du mulighed for at blive hel - og der er mulighed for glæde.
Du skal blive ved med at dø for fortiden - det er det rigtige mod!
Lad være med at samle på fortiden - ikke ophobe den - ikke hage dig fast til den.
Så bliver du utilgængelig for nutiden.
Hvis du bevæger dig fremad med fuld tillid til dine drømmes kurs - og tilstræber at leve det liv, du forestiller dig, vil du helt sikkert opleve en succes, der er uventet i den almindelige dagligdag.
Tiden er bare den bæk, du fisker i!
- og kom så noget bly i skæbnens terninger!
Prøv at lade din sjæl stå på klem - så du er klar til at byde den ekstatiske oplevelse velkommen.
Du vil opdage, at det er muligt at ændre "skæbnens retning", så du ikke behøver at forblive trælbundet til den første prægning i din barndoms bløde voks - men dine forældre mente det godt!
Så snart det forvrængede spejl er knust, har du mulighed for at blive hel - og der er mulighed for glæde.
Du skal blive ved med at dø for fortiden - det er det rigtige mod!
Lad være med at samle på fortiden - ikke ophobe den - ikke hage dig fast til den.
Så bliver du utilgængelig for nutiden.
Hvis du bevæger dig fremad med fuld tillid til dine drømmes kurs - og tilstræber at leve det liv, du forestiller dig, vil du helt sikkert opleve en succes, der er uventet i den almindelige dagligdag.
Tiden er bare den bæk, du fisker i!
- og kom så noget bly i skæbnens terninger!
Til Eske Alexander - 02
Det er ikke fordi tingene er vanskelige, at vi ikke tør.
Det er fordi vi ikke tør, at de er vanskelige!
Hvis du ikke vover noget, behøver du ikke håbe på noget.
Og så er du nødt til at være den forandring, du ønsker at se i verden!
Det er fordi vi ikke tør, at de er vanskelige!
Hvis du ikke vover noget, behøver du ikke håbe på noget.
Og så er du nødt til at være den forandring, du ønsker at se i verden!
Til Eske Alexander - 01
Manglende nysgerrighed for andre mennesker gør dig til et kedeligt menneske.
Grådighed gør, at du mister det, du allerede har. Det bliver ikke noget værd.
Det grådige menneske er som en stor 3-årig!
Enkelte øjeblikke er valgøjeblikke for hele livet.
Du kommer ikke sovende til en god nattesøvn!
Du bor i et land, der er befolket af 5,5 mio. dommere.
Grådighed gør, at du mister det, du allerede har. Det bliver ikke noget værd.
Det grådige menneske er som en stor 3-årig!
Enkelte øjeblikke er valgøjeblikke for hele livet.
Du kommer ikke sovende til en god nattesøvn!
Du bor i et land, der er befolket af 5,5 mio. dommere.
lørdag den 16. maj 2009
Opad og nedad
Med nogen livserfaring ved de fleste, at det kan være lidt vemodigt at få fremgang og lykke - det kan jo ikke fortsætte.
Man ved, man skal ned igen - intet varer jo evigt!
Som vandrer - i hvert fald mig - er det modsat!
Det er frustrerende at gå ned - for så skal jeg jo op igen!
Jeg elsker at gå "ned" og hader at gå "op".
Man ved, man skal ned igen - intet varer jo evigt!
Som vandrer - i hvert fald mig - er det modsat!
Det er frustrerende at gå ned - for så skal jeg jo op igen!
Jeg elsker at gå "ned" og hader at gå "op".
torsdag den 26. marts 2009
Sigt højt!
Når alt går op i en højere enhed, er motorcykelrejserne/kørslen meditativ.
De skaber også grobund for flere "tidløse øjeblikke", som jeg samler på.
Det er vel den "indre rejse", jeg får, når jeg rejser.
At får indsigt i livets grundlæggende tragik.
Glæden og livsnydelsen må og skal naturligvis hyldes.
Men jeg må også vove at nærme mig den indsigt, at det vidunderlige varer kort, at hele livet er et provisorium - og her er der ingen efterbevilling.
I selve livscyklussen findes en sorg.
"Er dette virkelig alt"? - med efterfølgende uro.
Der er en dybtgående ensomhed, som ikke kan ignoreres.
Dyb råber til dyb.
"Livsduelige" pensionister, der ikke har andet at lave, mens de venter på at dø, end at blive mere kultiverede, diskutere, hygge sig, "komme hinanden ved" og "være sammen om det at være menneske".
"Vi sad bare der og havde det så godt på vores egen pæne, stilfærdige måde, og bagefter gik vi hjem og sov i vores bløde senge - og det ville vi blive ved med, indtil vi døde".
Gudfriogbevarmigvel.
Slå løs, slå løs på dig selv, sjæl! - dine egne definitioner bliver dit fængsel!
Jeg mener, det er Michelangelo, der har sagt:
"Den største fare for de fleste af os er ikke, at vi sigter for højt og rammer forbi vores mål, men at vi sigter for lavt og når målet".
De skaber også grobund for flere "tidløse øjeblikke", som jeg samler på.
Det er vel den "indre rejse", jeg får, når jeg rejser.
At får indsigt i livets grundlæggende tragik.
Glæden og livsnydelsen må og skal naturligvis hyldes.
Men jeg må også vove at nærme mig den indsigt, at det vidunderlige varer kort, at hele livet er et provisorium - og her er der ingen efterbevilling.
I selve livscyklussen findes en sorg.
"Er dette virkelig alt"? - med efterfølgende uro.
Der er en dybtgående ensomhed, som ikke kan ignoreres.
Dyb råber til dyb.
"Livsduelige" pensionister, der ikke har andet at lave, mens de venter på at dø, end at blive mere kultiverede, diskutere, hygge sig, "komme hinanden ved" og "være sammen om det at være menneske".
"Vi sad bare der og havde det så godt på vores egen pæne, stilfærdige måde, og bagefter gik vi hjem og sov i vores bløde senge - og det ville vi blive ved med, indtil vi døde".
Gudfriogbevarmigvel.
Slå løs, slå løs på dig selv, sjæl! - dine egne definitioner bliver dit fængsel!
Jeg mener, det er Michelangelo, der har sagt:
"Den største fare for de fleste af os er ikke, at vi sigter for højt og rammer forbi vores mål, men at vi sigter for lavt og når målet".
onsdag den 25. marts 2009
Tvivlsbekendelsen
Jeg benægter Djævelen og alle hans gerninger og al hans væsen.
Jeg tvivler på uforklarlige ånder, de helliges samfund, syndernes forladelse og det evige liv.
Jeg tvivler på alle beretninger om undergerninger og personer med overnaturlige evner.
Jeg tvivler på Gud Fader, muligvis himlenes og jordens skaber.
Mennesker - og "kirken" - med magt over andre, præsenterer gerne deres synspunkter, som om de skulle være almengyldige sandheder.
Skulle Gud alligevel eksistere, bryder jeg mig ikke om ham.
Jeg tvivler på uforklarlige ånder, de helliges samfund, syndernes forladelse og det evige liv.
Jeg tvivler på alle beretninger om undergerninger og personer med overnaturlige evner.
Jeg tvivler på Gud Fader, muligvis himlenes og jordens skaber.
Mennesker - og "kirken" - med magt over andre, præsenterer gerne deres synspunkter, som om de skulle være almengyldige sandheder.
Skulle Gud alligevel eksistere, bryder jeg mig ikke om ham.
lørdag den 21. marts 2009
Om at bryde op
Det kan forekomme, at et menneske bliver syg af det blotte solskin.
Den pågældende ser alting så klart, at han bliver blind og intet kan se.
Undertiden bliver han syg af lutter fornuft, fordi de safter, der giver næring til hans drømmerier, tørrer ind.
Så er tiden inde til at bryde op, gribe pilgrimsstaven og begive sig ud ad vejen - til uvidenhedens sted.
Et sted, hvor man er fremmed og ensom - og derfor måske bange.
Begynd hellere at gå, ellers kommer du til at ligne en af de gamle statuer: uden ører, uden det man elsker en kvinde med, uden øjne til at se stjernernes skær eller solen over bjergtoppene.
Ellers risikerer du, at kødets, hjertets og sjælens kolde overgangsalder kommer - den langsomme gliden ind i en altoverskyggende angst for alt nyt og mærkeligt og eventyrligt.
Den pågældende ser alting så klart, at han bliver blind og intet kan se.
Undertiden bliver han syg af lutter fornuft, fordi de safter, der giver næring til hans drømmerier, tørrer ind.
Så er tiden inde til at bryde op, gribe pilgrimsstaven og begive sig ud ad vejen - til uvidenhedens sted.
Et sted, hvor man er fremmed og ensom - og derfor måske bange.
Begynd hellere at gå, ellers kommer du til at ligne en af de gamle statuer: uden ører, uden det man elsker en kvinde med, uden øjne til at se stjernernes skær eller solen over bjergtoppene.
Ellers risikerer du, at kødets, hjertets og sjælens kolde overgangsalder kommer - den langsomme gliden ind i en altoverskyggende angst for alt nyt og mærkeligt og eventyrligt.
torsdag den 19. marts 2009
Carpe diem
Kender I "Steen og Stoffer" - tegneserien?
Steen, den 6-årige laban - skal i bad.
Han er fyldt med flænger og rifter og har frøer og søm i lommen.
Og så er det han siger til Stoffer:
"Jeg har græspletter på albuen og pinde i håret. Jeg er fuld af insektbid, sår og rifter ... Der er sand i mine sokker, mine hænder er klistrede af harpiks, og mine sko er våde. Jeg er varm, beskidt, svedig og træt."
Stoffer svarer:
"Lad os anse denne dag for grebet."
Steen:
"I morgen griber vi dagen - og kværker den."
fra TA94-dagbogen/ Chris
Steen, den 6-årige laban - skal i bad.
Han er fyldt med flænger og rifter og har frøer og søm i lommen.
Og så er det han siger til Stoffer:
"Jeg har græspletter på albuen og pinde i håret. Jeg er fuld af insektbid, sår og rifter ... Der er sand i mine sokker, mine hænder er klistrede af harpiks, og mine sko er våde. Jeg er varm, beskidt, svedig og træt."
Stoffer svarer:
"Lad os anse denne dag for grebet."
Steen:
"I morgen griber vi dagen - og kværker den."
fra TA94-dagbogen/ Chris
Mit arvegods
"Æd, drik, ryg og elsk - i morgen kommer russerne!"
"Tegn en brandforsikring!"
"Kautionèr aldrig for andre - heller ikke familie!"
Den første "visdom" er fra min far, der døde, da jeg var 15 år - min "skrøne" siger, at det var hans sidste ord.
Han var ukristelig - og skøn.
Den anden "visdom" er fra min morfar - han var i 90'erne, da han valgte at dø - storryger.
Han var møbelsnedker, og havde 2 gange opbygget en større virksomhed - og begge brændte ned.
Ingen af gangene havde han brandforsikret!
Forsikringsselskabet Kgl. Brand headhuntede ham efter 2. nedbrænding, og han blev deres topsælger af brandforsikringer.
Lun og menneskelig fyr.
Tredie "visdom" er fra min farfar - også han blev midt i 90'erne - storryger og bugtaler (stemmebåndene fjernet pga. kræft).
To gange gik han ned med et hotel, fordi han havde kautioneret for et familiemedlem.
Resten af sit liv var han købmand - venligheden selv, hvis han fik dagen første 2 timer uden "snak".
En dødspændende og varm mand.
Mor var min mor.
Min mormor var indre-missionsk og ikke min "kop the".
Farmor var en varm kvinde - men snobbet, så det var en pine.
Jeg har efterlevet de 3 formaninger - og funderer nu over, hvad mit bidrag til arvegodset skal være.
"Tegn en brandforsikring!"
"Kautionèr aldrig for andre - heller ikke familie!"
Den første "visdom" er fra min far, der døde, da jeg var 15 år - min "skrøne" siger, at det var hans sidste ord.
Han var ukristelig - og skøn.
Den anden "visdom" er fra min morfar - han var i 90'erne, da han valgte at dø - storryger.
Han var møbelsnedker, og havde 2 gange opbygget en større virksomhed - og begge brændte ned.
Ingen af gangene havde han brandforsikret!
Forsikringsselskabet Kgl. Brand headhuntede ham efter 2. nedbrænding, og han blev deres topsælger af brandforsikringer.
Lun og menneskelig fyr.
Tredie "visdom" er fra min farfar - også han blev midt i 90'erne - storryger og bugtaler (stemmebåndene fjernet pga. kræft).
To gange gik han ned med et hotel, fordi han havde kautioneret for et familiemedlem.
Resten af sit liv var han købmand - venligheden selv, hvis han fik dagen første 2 timer uden "snak".
En dødspændende og varm mand.
Mor var min mor.
Min mormor var indre-missionsk og ikke min "kop the".
Farmor var en varm kvinde - men snobbet, så det var en pine.
Jeg har efterlevet de 3 formaninger - og funderer nu over, hvad mit bidrag til arvegodset skal være.
Munken med piben
Siden jeg som ung hørte Four Jacks synge "Mandalay", har jeg gerne villet sejle fra Mandalay til Rangoon på floden Irrawaddy - det er endnu ikke lykkedes!
I 1995 brugte jeg en uges tid på daglige besøg hos Myanmars ambassade i Kathmandu, men det var mig ikke muligt at få et visum til at "rejse frit i landet" - jeg skulle krydse grænsen med fly og bruge hovedstaden som første destination - og videre ophold i landet var "kontrolleret!
Jeg droppede landet af bare irritation.
Mongfolket og Karenfolket befolker det sydlige Myanmar, og de kæmper med guerillastyrker mod centralmagten - for mere selvstædighed.
En måneds tid senere var jeg i området, men på den thailandske side af grænsen - masser af jungle og menneskefattigt - så jeg tog chancen til et illegalt besøg i Myanmar.
Jeg lejede en kano for 2 dage af en lokal fisker og krydsede floden - grænsen - i de tidlige morgentimer.
Efter at have skjult båden, begav jeg mig ind i junglen af en lille sti.
Det blev dage med anderledes og hyggelige oplevelser - små samfund med cigarrygende ældre kvinder, hanekampe, mange imponerende tatoveringer (mine 3 måger på brystet vakte deres anerkendelse), anderledes mad mm.
Sidst på førstedagen kom jeg til et tempel, der lå i tæt jungle.
En trappepyramide nåede op over træhøjde, og der blev "nikket OK" til, at jeg kunne bestige den.
På det flade plateau på toppen sad en enlig ældre munk i sit orange dress - smilende og imødekommende. Da vi sad der sammen - småsnakkende og nydende udsigten og roen - fiskede jeg min pibe frem.
Han "bremsede" mig, rejste sig og råbte et par sætninger "ned".
Lidt efter kom en yngre munk hastigt op ad pyramiden medbringende en pibe og en dåse god engelsk flake "navy tobak" - og jeg blev budt på et stop.
Den næste halve time sad vi så begge og røg vores piber - nød aftensolen, hinanden og røgen.
Vel tilbage i Thailand næste dag var det en god følelse, at jeg alligevel havde rejst frit i Myanmar.
Jeg gjorde det samme i Nepal, hvor de også prøver at begrænse/kontrollere.
Man køber et trekkingpermit til et bestemt område for et antal uger, og der er så police-tjekpoints ude på ruterne.
Med lidt frækhed kan man forlade ruten og rykke ind i restricted areas - jeg smuttede bl. a. ind i Mustang-distriktet og fik spændende oplevelser.
Chancerne for ballade med myndighederne er små - de er ikke i områderne, og man kan jo altid spille lidt naiv og uforstående.
I 1995 brugte jeg en uges tid på daglige besøg hos Myanmars ambassade i Kathmandu, men det var mig ikke muligt at få et visum til at "rejse frit i landet" - jeg skulle krydse grænsen med fly og bruge hovedstaden som første destination - og videre ophold i landet var "kontrolleret!
Jeg droppede landet af bare irritation.
Mongfolket og Karenfolket befolker det sydlige Myanmar, og de kæmper med guerillastyrker mod centralmagten - for mere selvstædighed.
En måneds tid senere var jeg i området, men på den thailandske side af grænsen - masser af jungle og menneskefattigt - så jeg tog chancen til et illegalt besøg i Myanmar.
Jeg lejede en kano for 2 dage af en lokal fisker og krydsede floden - grænsen - i de tidlige morgentimer.
Efter at have skjult båden, begav jeg mig ind i junglen af en lille sti.
Det blev dage med anderledes og hyggelige oplevelser - små samfund med cigarrygende ældre kvinder, hanekampe, mange imponerende tatoveringer (mine 3 måger på brystet vakte deres anerkendelse), anderledes mad mm.
Sidst på førstedagen kom jeg til et tempel, der lå i tæt jungle.
En trappepyramide nåede op over træhøjde, og der blev "nikket OK" til, at jeg kunne bestige den.
På det flade plateau på toppen sad en enlig ældre munk i sit orange dress - smilende og imødekommende. Da vi sad der sammen - småsnakkende og nydende udsigten og roen - fiskede jeg min pibe frem.
Han "bremsede" mig, rejste sig og råbte et par sætninger "ned".
Lidt efter kom en yngre munk hastigt op ad pyramiden medbringende en pibe og en dåse god engelsk flake "navy tobak" - og jeg blev budt på et stop.
Den næste halve time sad vi så begge og røg vores piber - nød aftensolen, hinanden og røgen.
Vel tilbage i Thailand næste dag var det en god følelse, at jeg alligevel havde rejst frit i Myanmar.
Jeg gjorde det samme i Nepal, hvor de også prøver at begrænse/kontrollere.
Man køber et trekkingpermit til et bestemt område for et antal uger, og der er så police-tjekpoints ude på ruterne.
Med lidt frækhed kan man forlade ruten og rykke ind i restricted areas - jeg smuttede bl. a. ind i Mustang-distriktet og fik spændende oplevelser.
Chancerne for ballade med myndighederne er små - de er ikke i områderne, og man kan jo altid spille lidt naiv og uforstående.
torsdag den 12. marts 2009
Tyskeren på tropeøen
I februar 1995 var jeg ved at være rejsetræt efter ½ år på farten - med Topaz i 3 mdr. fra DK til Nepal og vandring i Nepal og Thailand - så jeg tog med en fiskerbåd ud til et marinereservat i en ø-gruppe i farvandet vest for det sydlige Thailand - for at hvile ud og "kede mig" på en tropeø.
Den lille ø var et turtle-nurseri, og der var en lille cafè til de ansatte og eventuelle gæster - så maden var sikret.
Og jeg kom til at kede mig! - men tyskeren var en oplevelse.
Jeg slog mit lille telt op ved strandkanten i en bugt 1 km fra cafèen - 200 m fra den eneste anden turist på øen - en tysker.
Sceneriet var som fra en turistbrochure - blå lagune, hvidt sand og palmer.
Smukt, smukt! - men hvad får man tiden til at gå med? - når man har flækket et par kokosnødder og badet, hvad så?
Tyskeren må trods alt have følt det på samme måde - selvom han havde boet på øen i 2 år, for han var snakkesagelig, og vi delte en del lokal whisky's den uge, jeg "holdt ud".
Han måtte èn gang om måneden til fastlandet til en bank for at få sin pension overført og udbetalt i kontanter.
Han skulle afsted, mens jeg var der, og det var lidt af et show at se ham grave alt sit habengut - på nær teltet - ned i sandet efter et nøje planlagt system. Som i "Skatteøen" - 20 skridt fra den store palme, osv.
Kun 2 dage var han væk, så var han tilbage, læsset med al det whisky, han kunne bære + en ny læsebog på thai - han var nået til 4. klassetrin.
spøjs fyr! - men han satte et smukt mærke i min sjæl.
Han var god til at lave mad - jeg købte som regel råvarerne på cafèen, der også var butik, og han lavede maden på wok over et bål. Thai øl stod han så for.
Den lille ø var et turtle-nurseri, og der var en lille cafè til de ansatte og eventuelle gæster - så maden var sikret.
Og jeg kom til at kede mig! - men tyskeren var en oplevelse.
Jeg slog mit lille telt op ved strandkanten i en bugt 1 km fra cafèen - 200 m fra den eneste anden turist på øen - en tysker.
Sceneriet var som fra en turistbrochure - blå lagune, hvidt sand og palmer.
Smukt, smukt! - men hvad får man tiden til at gå med? - når man har flækket et par kokosnødder og badet, hvad så?
Tyskeren må trods alt have følt det på samme måde - selvom han havde boet på øen i 2 år, for han var snakkesagelig, og vi delte en del lokal whisky's den uge, jeg "holdt ud".
Han måtte èn gang om måneden til fastlandet til en bank for at få sin pension overført og udbetalt i kontanter.
Han skulle afsted, mens jeg var der, og det var lidt af et show at se ham grave alt sit habengut - på nær teltet - ned i sandet efter et nøje planlagt system. Som i "Skatteøen" - 20 skridt fra den store palme, osv.
Kun 2 dage var han væk, så var han tilbage, læsset med al det whisky, han kunne bære + en ny læsebog på thai - han var nået til 4. klassetrin.
spøjs fyr! - men han satte et smukt mærke i min sjæl.
Han var god til at lave mad - jeg købte som regel råvarerne på cafèen, der også var butik, og han lavede maden på wok over et bål. Thai øl stod han så for.
Uddrag fra dagbog - Nordsverige
6/7/93
Regn, regn + vådt og vådt. I 2 timer gik jeg i vand til anklerne - ellers er det snesjap.
Efter 5 timers effektiv vandring slog jeg telt op på den eneste "tørre" høj, jeg kunne se - frygten for senere ikke at kunne finde en "tør" plads fik mig til at stoppe.
Fysisk er jeg ikke i form endnu, men det er jo også kun tredje-dagen.
Stor portion kalops med ris her til aften og så har jeg smidt 2 brødblokke i jaws'en til i morgen tidlig - for at få mere energi.
Hvis jeg går vest om Sarek og ned gennem Padjelanta får jeg måske bedre vejr - altså en 3 dage mere til jeg kommer syd for Kebnekaise, så mod vest.
7/7/93
Vågnede kl 6 efter en kold nat - 2 grader celcius. Det regnede stadig, og først kl 10 blev det rimeligt vejr - så kl var 12 inden, jeg var på ruten igen.
Alligevel blev det en våd dag - jeg måtte over 2 elve, og senere var hele terrænet under vand.
Vinteren må have bragt store snefald i disse egne, eller også er sommeren bare sent på den i år - ingen rener er her i højfjeldet endnu, og selv myggene er fraværende.
Jeg teltede kl 20 lige under fjeldet Passusvarasj - smukt, smukt - sne og sne til alle sider, men med aftensol.
Så jeg tog mig sammen til en grundig vask - af med al tøjet, hurtigløb over sneen til et mindre vandløb, sæbe over hele kroppen, ned i elven, og så tilbage til termoundertøj, fiberpels, islænder, fjeldtøj, tørre sokker og våde støvler.
Whaw whaw! - gang i piben og kaffen og kl 22.30 var aftensmaden klar og solen stadig på himmelen - en pibe mere + kaffe.
Livet er vidunderligt! - lidt besvær og lykkefølelsen indfinder sig.
Landskabet er storslået - barskt og vildt og koldt og goldt.
Regn, regn + vådt og vådt. I 2 timer gik jeg i vand til anklerne - ellers er det snesjap.
Efter 5 timers effektiv vandring slog jeg telt op på den eneste "tørre" høj, jeg kunne se - frygten for senere ikke at kunne finde en "tør" plads fik mig til at stoppe.
Fysisk er jeg ikke i form endnu, men det er jo også kun tredje-dagen.
Stor portion kalops med ris her til aften og så har jeg smidt 2 brødblokke i jaws'en til i morgen tidlig - for at få mere energi.
Hvis jeg går vest om Sarek og ned gennem Padjelanta får jeg måske bedre vejr - altså en 3 dage mere til jeg kommer syd for Kebnekaise, så mod vest.
7/7/93
Vågnede kl 6 efter en kold nat - 2 grader celcius. Det regnede stadig, og først kl 10 blev det rimeligt vejr - så kl var 12 inden, jeg var på ruten igen.
Alligevel blev det en våd dag - jeg måtte over 2 elve, og senere var hele terrænet under vand.
Vinteren må have bragt store snefald i disse egne, eller også er sommeren bare sent på den i år - ingen rener er her i højfjeldet endnu, og selv myggene er fraværende.
Jeg teltede kl 20 lige under fjeldet Passusvarasj - smukt, smukt - sne og sne til alle sider, men med aftensol.
Så jeg tog mig sammen til en grundig vask - af med al tøjet, hurtigløb over sneen til et mindre vandløb, sæbe over hele kroppen, ned i elven, og så tilbage til termoundertøj, fiberpels, islænder, fjeldtøj, tørre sokker og våde støvler.
Whaw whaw! - gang i piben og kaffen og kl 22.30 var aftensmaden klar og solen stadig på himmelen - en pibe mere + kaffe.
Livet er vidunderligt! - lidt besvær og lykkefølelsen indfinder sig.
Landskabet er storslået - barskt og vildt og koldt og goldt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
