Mit 1. svigt

Da min far døde - jeg var 15 år - solgte min mor købmandsforretningen, og vi flyttede til en lejlighed i det nordlige Randers - min mor, min lillebror og jeg (Ulla var flyttet hjemmefra).

Ejendommen havde 4 lejligheder, og underboen var en familie med far, mor og 3 børn.
Den ældste søn Peter blev min gode ven.
Vi var jævnaldrende - han var i lære som maskinarbejder og jeg gik på Randers Statsskole.
Hans far blev min "reservefar" - altid varm og nærværende og givende.

Eksempelvis: Fra Peter fik kørekortet som 18-årig lånte vi ofte faderens gamle Renault og kørte til Harzen i weekend'er - bare for turen og for at overnatte i bjergene under regnslag med brød og vin. Ellers vandrede vi overalt i omegnen af Randers - ofte med start kl. 04.00.

Faderen spiste løg, som vi andre spiste æbler - og så gik han ofte lange ture om aftenen og natten pga. søvnløshed.
En meget speciel, men varm mand.
Han var værkfører.

Ballonen revnede, da jeg var 18 år.
Han blev taget i at sælge "sort" fra virksomheden - underslæb - og han blev fængslet for en længere periode.

Forklaringen var, at han havde en elskerinde - og barn med hende - så økonomien slog ikke til.
2 familier! - nattevandreriet havde sin årsag.
Familien var i chock.
Peter tog til Færøerne og drak sig "ned i hullet" - jeg har ikke siden set ham.
Moderen og de 2 andre børn forlod Randers - men svigtede ikke manden - senere begyndte de et nyt liv i det sydlige Jylland.

Jeg svigtede - og det har pint mig siden!
Jeg mandede mig aldrig op til at blive fast besøgende i fængslet - ja, jeg besøgte ham aldrig.
Hele hans "bedrageri" havde jo intet med mig at gøre - for mig havde han bare "været der".
Men jeg var der ikke, da jeg kunne have været noget for ham.

Usselt!

Igen den samme oplevelse

Få år efter, at Østeuropa var sluppet fri af kommunismens jerngreb, kom jeg efter 4 ugers vandring i det nordlige Skandinavien ud af Rago Nationalpark.

5 km derfra kommer hovedvejen ned gennem Norge og ca. 10 km længere mod syd ligger Fauske, hvorfra jernbanenettet i Norge begynder.

Jeg var noget slidt og meget sulten, så lysten til at gå de sidste 10 km langs hovedvejen til Fauske var der ikke. Og det var hen på dagen.

Frem med tommelfingeren!

Den næste halve time passerede den ene store - og halvtomme - bil mig efter den anden.

Så kom der en faldefærdig bus fra det nye og frie Tjekkoslovakiet - og den stoppede selvfølgelig.

Bussen var fyldt til bristepunktet med glade tjekkere, der var på deres 1. rejse i Vesten - og kun rejselederen kunne engelsk.

Man rykkede endnu mere sammen, og ind kom rygsækken og jeg.

De ville selvfølgelig høre om mig og min tur, så der var glæde og lydhørhed, hver gang rejselederen oversatte min forklaring.

Og jeg blev ikke "sat af" i Fauske - nej de kørte rundt, til de fandt vandrerhjemmet, så jeg ikke skulle gå mere.

Så igen en slags bekræftelse på, at folk der har lidt er meget hjælpsomme og imødekommende - og folk der har meget ofte er ......

Om at vælge - og betale prisen

Jeg var midt i 20'erne, da jeg mødte min 1. kones svigerindes forældre.
Allerede da - og gennem de følgende år - var de et godt pejlemærke for mig ang. det at satse, at vælge og betale prisen.

De boede i København, og han var direktør i Esso-koncernen og meget vellønnet.
Deres store lidenskab var klassisk musik, og highlightet var koncerterne i Salzburg og Wien.
Dagligdagen var sparsommelig - mindre lejlighed, ingen bil, enkel livsstil - for at kunne "fyre den af" èn gang om året med togrejsen til "de store koncerter" og ophold i den klassiske musiks højborg.

Jeg mødte dem stort set kun én gang om året, og vi var slet ikke på bølgelængde, men fra min side var det i begyndelsen undren, senere dyb respekt.

De har sat et solidt mærke i min sjæl.