mandag den 2. november 2009

Om at vælge - og betale prisen



Jeg var midt i 20'erne, da jeg mødte min 1. kones svigerindes forældre.
Allerede da - og gennem de følgende år - var de et godt pejlemærke for mig ang. det at satse, at vælge og betale prisen.

De boede i København, og han var direktør i Esso-koncernen og meget vellønnet.
Deres store lidenskab var klassisk musik, og highlightet var koncerterne i Salzburg og Wien.
Dagligdagen var sparsommelig - mindre lejlighed, ingen bil, enkel livsstil - for at kunne "fyre den af" èn gang om året med togrejsen til "de store koncerter" og ophold i den klassiske musiks højborg.

Jeg mødte dem stort set kun én gang om året, og vi var slet ikke på bølgelængde, men fra min side var det i begyndelsen undren, senere dyb respekt.

De har sat et solidt mærke i min sjæl.

Ingen kommentarer: