En eller anden med sans for småkynisme sagde engang noget i retning af: "man kan leve længe uden at lære".
Men jeg har nu lært nogle ting.
Jeg har lært, at hvis man skal forlade et sted, hvor man har levet, og som man har elsket, og hvor hele ens fortid har dybe rødder, så skal man gøre det på den hurtigste måde , man kan.
Aldrig vende om og aldrig tro, at en time, man husker, er en bedre time, blot fordi den er død.
Forgangne år forekommer sikre, overvundne, mens fremtiden befinder sig i en sky, der virker frygtindgydende på afstand.
Skyen forsvinder, efterhånden som man trænger ind i den.
Dette har jeg lært, men som alle andre, lærte jeg det sent.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar