torsdag den 21. maj 2009

Den sorte ridder


Himalaya bjergenes "udløber" i vest hedder Hindu Kush - ligger i Nordpakistan og Afghanistan.
Lidt syd for Chitral ligger 3 dale, hvor Kalash-folket lever.



Her bor ca. 3500 stammefolk, der prøver at stå imod islams fremtrængen - men indavlen ser ud til at være et større problem.

I bunden af den ene dal havde venner og jeg fundet et "øde" hostel, hvor vi mødte "den sorte ridder".

Han viste sig at være officer i den pakistanske hær, og han kom alene til området flere gange om året ridende på sin hvide hingst.
En høj flot mand - iklædt stor sort kappe og pistol i bæltet - der havde brug for "at koble af" med jævne mellemrum.

Det gjorde han så med masser af hashrygning og musik - gamle grammofonplader.
Ud på natten - i måneskinnet og med Hindu Kush som baggrund - faldt han omkuldt med pistolen i højre hånd. Stiv som et bræt.

Næste morgen red han værdigt bort.

Ingen kommentarer: