Varmebækkener og alkohol

I de små samfund dybt inde i Himalaya bjergene oplevede jeg for første gang at sidde bænket om et bord, hvor der var et varmebækken (glødende kul) under bordet.
Bordet er dækket med en kraftig dug - nærmest et tæppe - der når helt ned til gulvet.
Godt placeret - med dugen oppe i skødet og benene inde under bordet - breder der sig en livgivende varme i kroppen.

Hele familien - og mig - spiste så aftensmad.
Da rummet også skulle bruges som familiens sovested og varmen udnyttes, gik der sjældent lang tid, før det var sengetid.
Inden opbrud fik alle voksne et sennepsglas fyldt med lokal brandy, der nærmest blev slynget ned. Min størrelse berettigede til 2 glas.
Dette trick gjorde det muligt at gå tidligt til ro - juleaften kl. 19.30 og nytårsaften kl. 19 - og sove til dagslyset brød frem.

I Nepal var jeg blevet betaget af en lille smuk tibetansk kvinde - flygtning.
Når jeg besøgte hende - Alma Dolma - var det bedste, jeg kunne have med et par liter øl.
Hun elskede ½ liter lige inden sovetid, så kunne hun sove igennem - mens jeg skulle op ud på natten pga. spændt blære.

I år oplevede vi på vandreturen i Andalusien også varmebækkener under borde - i Sierra Nevada bjergene. Skønt!
Skikken skulle stamme fra Japan.

På min RTW har jeg ofte brugt alkohol som sovemiddel - sikkert ikke sundt, men det virker.