Ulykkelig .... på grund af livet, der aldrig gør det, man beder det om.
Og det hjælper ikke at gøre sig umage!
Whaw - sikke et par sætninger!
Man taler altid om, hvor hårdt det er for den, der bliver tilbage - men har du nogensinde tænkt over, hvordan det er for den, der går?
Hvor hårdt det er for dem, der er skyld i andres ulykke?
De, der bliver tilbage, har man medlidenhed med, og man trøster dem - men hvad med dem, der går?
Det mod, der skal til, for hver morgen at se sig i spejlet og klart og tydeligt spørge sig selv: "Har jeg ret til at tage fejl"?
Modet til at se sit liv i øjnene - ikke at se noget, der passer, noget harmonisk.
Modet til at ødelægge det hele, smadre det .... af egoisme?
Er det ren egoisme? ... hvad er det så? Overlevelsesinstinktet? Klarsyn? Angst for døden?
Modet til at gøre oprør. Bare èn gang i livet. At konfrontere sig - med sig selv. Helt alene - omsider.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar