I øjeblikket er jeg som et sejl, der hænger slapt.
Jeg venter på vinden!
Når den kommer, skal den fanges.
Eller har jeg taget sejlet ned, fordi det var stormvejr?
Der må nu altid vente endnu et eventyr et sted forude - Carpe Diem!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
af hensyn til Horats:
... QUAM MINIMUM CREDULA POSTERO!
(hav ikke håb for i morgen)
Send en kommentar