Den pågældende ser alting så klart, at han bliver blind og intet kan se.
Undertiden bliver han syg af lutter fornuft, fordi de safter, der giver næring til hans drømmerier, tørrer ind.
Så er tiden inde til at bryde op, gribe pilgrimsstaven og begive sig ud ad vejen - til uvidenhedens sted.
Et sted, hvor man er fremmed og ensom - og derfor måske bange.
Begynd hellere at gå, ellers kommer du til at ligne en af de gamle statuer: uden ører, uden det man elsker en kvinde med, uden øjne til at se stjernernes skær eller solen over bjergtoppene.
Ellers risikerer du, at kødets, hjertets og sjælens kolde overgangsalder kommer - den langsomme gliden ind i en altoverskyggende angst for alt nyt og mærkeligt og eventyrligt.
2 kommentarer:
jeg forsøger løbende at følge med i din krønnike-skrivning, og enten har jeg ikke hørt ordentligt efter, eller også er der en del, du endnu ikke har fortalt.
herligt.
og så kan jeg i øvrigt se, at vi mht blogs har meget at lære endnu.
men hvad der gemmer sig bag ilys har jeg svært ved at gennemskue.
At drømme er nemt - syntes jeg, drømme kan marginaliseres til noget nær ingenting: det du gør når ud ta´r et bad.. Jeg står jo og bader hele tiden! Det kan alt sammen foregå i hovedet - når det først ender som rene drømme er det på tide at stoppe med at drømme!
Send en kommentar